Ris er et af verdens vigtigste levnedsmidler. Efterhånden findes der mange slags ris på markedet, til at prøve i danske eller mere eksotiske anretninger. Risenes fætter, grynene, er mere eller mindre bearbejdede kornsorter, der også er værd at opdage.
Ris - nyttig kulturvækst
Risplanten stammer formentlig fra Kina og kom til Europa i 1500-tallet. Det meste at den ris, vi iser i dag, kommer dog fra USA.
Når risen er høstet, fjernes skallerne, så man får råris. Fjerner man så den yderste hinde, får man polerede ris, hvilke er de mest almindelige.
Poleret ris er ofte behandlede, dels for at de skal se pænere ud og dels for at forlænge holdbarheden.
Før talte man mest om langkornede ris (madris) og rundkornede ris (grødris). I dag findes der mange flere varianter på markedet og endnu flere tusind ude i verden.
Hvert år kommer der nye sorter til med forbedrede egenskaber.
Næring og holdbarhed
Ris består af op til 75% kulhydrater. De indeholder desuden proteiner, mineraler, vitaminer og lidt fedt. Risene mister noget af deres næringsværdi, når de poleres, men til gengæld beriges al amerikansk ris, hvilket gør, at både råris og polerede ris har samme næringsindhold.
Ris er meget holdbare. Du kan opbevare dem i op til 1 år, hvis du opbevarer dem tørt og luftigt. Husk blot på at ris kan tage lugt til sig fra andre levnedsmidler.
Tilberedning
Al ris udvider sig, når de koges. Kogemetoden for de forskellige rissorter kan adskille sig en del, hvorfor det er vigtigt at følge anvisningerne på pakningen for at resultatets al blive så godt som muligt. Der findes tre grundmetoder for tilberedning af ris
- at koge ris i vand,
- at koge dem i mælk.
at brune ris på forskellige måder før kogning (pilafris), og
Risnudler
Nudler laves ikke kun af hvede på italiensk facon, men også af rismel. De mest almindelige er tilberedt i båndform, trådform eller i plader.
Eksempler er glasnudler, ristråde og risark.
Disse indgår i mange orientalske retter - f.eks. laver kineserne deres forårsruller af risark.
Risnudler er meget hurtige at tilberede. Forkogte nudler skal ofte blot lægges i blød i varmt vand, de andre skal koges 1-2 min, efter pakkens anvisninger.
Forskellige ristyper
Råris (1) som også kaldes brune ris, er afskallede men ikke polerede. De har samme næringsindhold som f.eks. amerikanske specialris, men har derudover en del flere fibre. De skal koge i ca 40 min, og visse typer skal skylles og lægges i blød før tilberedningen. Rårisene har en fyldig smag og giver lidt tyggemodstand.
Langkornede ris (2) er behandlede ris, der har en vis tilbøjelighed til at klæbe, når de bliver kolde. Dette kan du afhjælpe ved at spule de færdigkogte ris med vand eller tilsætte en lille smule fedtstof under kogningen. Kogetiden er 16-20 min.
Rundkornede ris (3) eller grødris er matte og lidt runde risengryn. Når de koges, går de i stykker og bliver klæbrige. Risene har lang kogetid, men det går hurtigere, hvis du først koger dem i lidt vand og siden i mælk. De rundkornede ris egner sig til risengrød eller risbudding.
Avorioris (4) er et italiensk, rundkornet, specialbehandlet ris. Det har lidt større og tykkere korn og giver en noget fyldigere smag. italienerne har avorioris som hovedingrediens i alle deres risottoretter. Risene klæber ikke og har en kogetid på 25 min.
Vilde ris (5) er egentlig frøene fra en græsart fra Sydamerika, der anvendes præcist som andre ristyper. De har en gråsort skal og en meget god og fyldig smag. I butikkerne fås også en vild-ris-blanding, bestående af vilde ris og amerikanske special ris.
Amerikanske special ris (6) kaldes også parboiled ris eller madris. Risene indeholder deres naturlige vitaminer og klæber ikke ved kogning. Kogetiden er ca 25 min, og de udvider sig mere end almindelige ris. De er også lidt dyrere.
Øvrige risvarianter
Minutris er almindelige hvide ris, der er forkogt, og derfor har en tilberedningstid på blot 5 min. Der fås også minutris beregnet til grød.
Rismel er fint mel af polerede ris. De anvendes blandt andet til vælling, buddinger, grød og bagværk.
Ristet ris ses i pakninger med mysli. Det er rundkornede ris, som er tilberedt under tryk og smagt til med sukker og honning.
Gryn
Gryn er korn, der er blevet renset, kogt, tørret og presset. De tilberedes af havre, hvede, byg og rug, men også af for eksempel majs og hirse. De har et højt indhold af kulhydrater og protein og et relativt lavt fedtindhold.
Du bør opbevare gryn tørt og huske på, at de tager smag fra andre stærkt lugtende ting. Gryn af forskellig slags anvendes først og fremmest ved tilberedningen af grød, buddinger, supper og desserter, men også til bagning.
Gryn af hvede
Grahamsmel (8) er malede hvedekorn blandet med skal og spirer. Det bruges mest i brød og grød.
Mannagryn (7) laves ligesom pasta af den proteinrige durumhvede. Det bruges til grød, buddinger og desserter.
Gryn af rug
Rugflager (4) er hele korn, er er præpareret med damp og presset. De anvendes i brød, grød eller mysli.
Gryn af havre
Havregryn (6) er dampede og pressede korn af havre med mild smag. Der findes en type der er hurtigere kogt, samt nogle der er beriget med fibre. Havregryn kan du anvende som de er eller til grød
Gryn af korn
Byggryn (2) er afskalle korn, hele eller knuste. Knuste byggryn kan anvendes i medisterpølser og anden farsmad, ellers til grød. Kornflager er lavet af afskallede, hele korn. De passer fint i mysli-blandinger og. kan også koges til grød.
Gryn af majs
Polentagryn (1) er en slags majsmel. Det er afskallede, malede majskorn. Du anvender dem til grød, eller netop til "polenta" - en italiensk form for grød.
Øvrige gryn
Sagogryn (5) laves af kartoffelstivelse. De er hårde og næsten gennemsigtige og anvendes i frugtsupper.
Hirseflager (3) laves af hirse, som er en tropisk, glutenfri kornart, der indeholder meget jern. De kan anvendes i jern. De kan anvendes i grød, brød, til panering og til jævning.
Opdateret: 15/09/2026