Ost og mejerivarer

Ost og mejerivarer 

Mozzarella, kvark, cremefraiche, hytteost, feta, gorgonzola, ymer og yoghurt er alle eksempler på råvarer, der forgylder madlavningen med deres specielle konsistens og smag.

 

Ost og mejerivarer

 

Hårde oste

Eksempler på hårde oste er Cheddar, Gouda, Emmentaler og danske som f.eks. Danbo og Samsø. De passer fint til ostesovse og gratiner. Husk på at lagret ost giver en mere fyldig smag, og at federe ost er bedre til gratin end mager.

 

Ost og mejerivarer

 

Parmesanost

Parmesan er en mager type af hård ost, der fremstilles i Parmo i Italien. Den lagres i lang tid, op til tre år. Parmesanosten bruges mest revet over pasta og gratiner. Den bliver hurtigt brændt i ovnen, så drys den først over lige inden serveringen.

 

Ost og mejerivarer

 

Skimmeloste

Gorgonzola er en cremet grønskimmel ost fra Italien, der også egner sig til gratiner og pastasovse. Roquefort er en fransk grønskimmelost med en mere tør konsistens. Den laves af fåremælk i stedet for komælk. Danablu er den danske variant.

 

Ost og mejerivarer

 

Bløde oste

Kvark, rygeost og hytteret, eller cottage cheese, er eksempler på bløde

oste. Kvark og hytteret kan anvendes til bagning, både i brød og i visse kager.

Rygeost kan bruges til en lækker sommersalat, hvis man ikke foretrækker at spise den på et stykke brød.

 

Ost og mejerivarer

 

Feta

Feta kommer oprindeligt fra Grækenland og Bulgarien. Den fremstilles af fåremælk og har en meget tør konsistens og en skarp smag. Den kan købes frisk eller lagt i en krydret olie. Den anvendes blandt andet til salater eller som indbagt i en smørdej.

 

Ost og mejerivarer

 

Mozzarella

Mozzarella er en ost fra Campania i Italien. Før i tiden blev den fremstillet af bøffelmælk, men i dag bruges komælk i stedet. Den har en let syrlig smag og anvendes i madlavningen blandt andet til pizzafyld. Den kan også spises i skiver med tomat og frisk basilikum. 


Ost og mejerivarer

 

Mælk

Mælk er meget brugt i madlavningen. Den anvendes til dejvæske i bagning, i suppe, sovs, farsretter, stuvninger og pandekager. Der findes flere forskellige slags mælk med forskellig fedtindhold at vælge imellem. Hvilken du vælger, er op til dig.

 

Ost og mejerivarer

 

Yoghurt og ymer

Yoghurt laves af mælk og levende yoghurt-kulturer. Det bruges til kolde sovse og gryderetter, især i indisk og græsk madlavning. Yoghurt må ikke varmes, der for skal den tilsættes lige inden serveringen. Ymer anvendes på samme måde.

 

Ost og mejerivarer

 

Kvark og hytteret

Kvark og hytteret er begge produkter, der er velegnede til bagning. De gør bagværket mere saftigt. Begge dele kan spises som de er, naturel, men de kan også begge købes med forskellige smagstilsætning, som f.eks. med krydderier og urter.

 

Ost og mejerivarer

 

Creme fraiche

Creme fraiche kommer fra Frankrig. Den har en cremet og tyk konsistens og smagen er svag syrlig. Den kan købes med forskelligt fedtindhold. Den kan anvendes i sovse, både varme og kolde, i stuvninger, pateer med mere. Den passer desuden fint til kager og tærter.

 

Ost og mejerivarer

 

Fløde

Kaffefløde indeholder ca 13 % fedt. Den kan ikke piskes til skum, men bruges mest til at give sovse og stuvninger, en mere fyldig smag.

 

Piskefløde indeholder ca 40 % fedt. Den anvendes først og fremmest til desserter som f.eks.

parfait og mousse samt til tærter og flødeskum.

 

Ost og mejerivarer

 

Smør

Smør fremstilles af mælk og indeholder mælkefedt, der fremhæver andre råvarers smag. Det anvendes til stegning, bagning og til at gøre en sovs blank.

Men mest bliver det brugt til at smøre på brød. Det kan erstattes af margarine og ved stegning af olie.

 

Ost og mejerivarer

 

Fremstilling af ost

Ost fremstilles af mælk fra får eller geder. Et enzym, der kaldes løbe, tilsættes mælken, det bevirker, at mælken koagulerer (tykner/stivner). Tilbage bliver ostemassen og valle, der mest består af vand. Ostemassen presses i forme eller klæder, den saltes, tørres og pakkes i paraffin. Til slut lagres den i kortere eller længere tid, afhængig af ostetypen.

 

Køb af ost

Ostetyper som brie og camembert skal være modne, når de købes. Umodne oste indeholder en hård, hvid kerne i midten, mens modne oste er gullige og helt bløde og cremede indeni. Du kan mærke det, hvis du trykker let på osten med en finger.

Hårde oste skal ikke modnes, her er det i stedet op til en selv at vælge, hvor lagret osten skal være. Lagret ost har den stærkeste smag.

 

Opbevaring af ost

Selv om de store oste i paraffin kan lagres i flere år, bliver osten en ferskvare, lige så snart den skæres i stykker.

Kød derfor små stykker ad gangen. Ost opbevares bedst i en plastpose, så den ikke tørrer. Den holder sig bedst i køleskabet.

 

Hårde oste kan fryses.

De holder sig i ca 3 måneder, og bør tø langsomt i stuetemperatur. Bløde dessertoste kan også fryses, men der er risiko for, at de bliver seje. Kvark og lignende kan ikke fryses.

 

Mejerivarer

Når du anvender mælkeprodukter i madlavningen, kan det være godt at vide, at jo lavere fedtindhold i produktet, desto kortere tid kan det koges. Piskefløde kan med fordel koges sammen til en cremet sovs, mens creme fraiche først bør tilsættes efter tilberedningen og lige før serveringen.

Du kan blande to forskellige mejeriprodukter for at få en mere mager variant, f.eks. mælk og piske­fløde.

Smør og piskefløde kan fryses, det kan holde sig i 3 måneder. Kaffefløde og creme fraiche skiller derimod nemt, hvis det fryses.

 

Tips

Ost kan anvendes til jævning i sovs og suppe i stedet for mel. Når osten er kommet i, må retten ikke koge, da den ellers kan blive sej.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙