Kaffe, te og chokolade

Kaffe, te og chokolade 


Fra buske og træer i Sydamerika, Vestindien, Afrika og Asien kommer disse ædle råvarer, som mennesker i hele verden tilbereder med største omsorg og nyder i fulde drag.

 

Kaffe fra Afrika og Sydamerika

Kaffen kommer fra kaffebønner, der ristes og derefter males. Under ristningen, som kan være »mellem«, »mørk« eller »fransk«, fremtræder kaffens aroma.

Kaffen kommer oprindeligt fra Afrika, hvor den blev opdaget af araberne. Under kolonisationen blev der plantet kaffe i andre kontinenter. Java var engang kendt for sin kaffe, i dag er det Brasilien, Colombia og Kenya, der er de største kaffeproducenter.

Forskellige kaffesorter har spredt sig rundt om i verden, fra arabisk mokka til italiensk espresso og cappuccino samt fransk cafe au lait.

 

Tilberedning

Den mest almindelige måde at lave kaffe på i Danmark, er at brygge den. Kogende vand hældes i en fin stråle over malet kaffe i et filter. Vandet passerer hurtigt igennem, smagen følger med, mens garvesyren bliver i kaffegrumset.

Espresso-metoden kræver en »espressokande«, der består af to beholdere og et filter. Den nederste beholder fyldes med vand og filteret fyldes med rigeligt, mørkt ristet kaffe. Kanden stilles på komfuret, og når vandet koger, presses vandet/vanddampen gennem kaffen op i den øverste beholder. Det bliver til en stærk kaffe, der bør nydes af små kopper.

 

Opbevaring

Kaffe er en ferskvare. Når den udsættes for luftens ilt, mister den sin smag. Kaffe skal derfor opbevares mørkt og køligt.

 

Cappuccino

Cappuccino er stærk kaffe med mælkeskum. Du kan lave den selv ved at varme mælk op under kraftig piskning. Hæld skummet over kaffen og drys med kakao eller kanel.

 

Café au lait

En kop café au lait består af halvt kaffe og halvt varm mælk.

 

Espresso

Server espressokaffe i små kopper med et stykke limeskal til.

 

Irish coffee

Irish coffee skal serveres i glas. Hæld lidt whisky i hvert glas. Tilsæt lidt mørk farin, hæld kaffe over og afslut med flødeskum.

 

Kaffe, te og chokolade

 

Te fra Asien

Te fremstilles af blade fra te-træet. Bladene plukkes efterhånden, tørres og rulles, i Japan på langs, i Kina rundt og rundt. Når tebladene rulles, åbnes bladenes celler, og teens aroma kommer frem. Aromaen varierer afhængig af, hvordan bladene rulles. Sort te skal gære først og derefter ristes.

 

Te kommer fra Asien, og kendte »te-lande« er Indien, Sri Lanka eller Ceylon, Kina og Japan.

Te drikkeriet varierer i de forskellige dele af verden. Mest kendt er vel englændernes »afternoon tea« med meget mælk og sukker i teen og tilbehør som små sandwichs med agurk samt scones.

I Japan er »te ceremonien« en vigtig tradition.

 

Tilberedning

Hæld varmt vand i tekanden, så den holdes varm. Hæld koldt, frisk vand i en kedel og lad det koge. Når boblerne er store som »fiskeøjne« tages vandet fra varmen.

Tøm tekanden og kom 1 tsk te i per person samt 1 tsk til kanden. Hæld det kogende vand over.

Lad blandingen trække ½-1 min for grøn te, 3 min for sort te med små blade, 5-7 min for sort te med store blade. Rør en gang rundt.

Vil du have teen stærkere, skal du øge te-mængden og ikke trækketiden.

 

Grøn te

Grøn te indeholder ikke så meget koffein, og den er derfor god som aftente. Den skal kun trække et øjeblik, for at aromaen og C-vitaminet i teen bevares.

 

Broken Orange Pekoe

Det er en kvalitetste, der kun indeholder toppen af tebladene. »Flowery Broken Orange Pekoe« er endnu finere, mens »Orange Pekoe« er mere almindelig.

 

Keemun og Lapsang

Begge disse tesorter kommer fra Kina. Keemun har en mild smag, mens Lapsang har en kraftig, røget smag.

 

Darjeeling

Darjeeling er en indisk te, der dyrkes ved foden af Himalaya. Den har en fyldig aroma.

 

Assam

Assam har en frisk og fyldig smag, og er blandt de teer, der passer bedst sammen med mælk.

 

Kaffe, te og chokolade

 

Chokolade

Chokolade fra blandt andet Vestindien. Chokolade kommer fra kakaobønner i kakaofrugten. Bønnerne ristes og knuses, så kernerne indeni splintres. Resultatet bliver en kakaomasse eller væske, der blandes med kakaosmør og sukker for at få chokolade.

Aztekerne, en gammel indianerkultur i Mexico, ristede chokoladebønnerne, malede dem og bryggede en drik, som de kaldte xocolatl.

Spanierne førte drikken med sig til Europa i 1500-tallet. De tilsatte sukker og fik på denne måde chokolade. Kakao dyrkes især i Sydamerika og Vestindien, men også i Indonesien og Vestafrika.

 

Forskellig slags chokolade

Chokolade er ikke bare en drik, men også en råvare, der blandt andet bruges til at sætte smag på bagværk med. Til madlavning kan man anvende chokolade enten i plader, som høvlet eller som kakao. Hvis du anvender kakao, skal du være opmærksom på, at det ikke har så kraftig en chokoladesmag.

Chokolade findes også som bitter, der er den oprindelige chokolade, samt som mælkechokolade. Hvid chokolade indeholder ingen kakaovæske, men består blot af kakaofedt, mælk og sukker.

mælk og sukker.

 

Varm chokolade

Bland 1 tsk kakao og 2 tsk sukker i en kop. Rør det sammen med lidt mælk eller fløde. Hæld varm mælk eller vand på og rør grundigt rundt.

 

Chokoladesovs

Hæld lige dele vand, sukker og kakao i en kasserolle. Kog det op og lad sovsen koge i 1-2 min. Tilsæt et par spsk smør og lad sovsen køle.

 

Chokoladetrøfler

Kog 3 dl fløde. Lad den køle en smule og tilsæt 450 g mørk chokolade brækket i mindre stykker. Når chokoladen er smeltet, tilsætter du et par tsk likør. Pisk massen med en elpisker i ca 3 min. Lad massen stå koldt, til den er tilstrækkelig hård at arbejde med.

Tril kugler af massen og rul dem i kakao. Opbevar trøflerne køligt.

 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙