I naturens eget forrådskammer kan du finde masser af gode og nyttige bær i alle regnbuens farver. Da de kan holde sig i fryseren, kan du nyde dem hele året. Og hvad smager vel bedre end vaniljeis med en herlig jordbærsauce til i februar måned?

Jordbær
Jordbær er røde, saftige bær, der hører til plantefamilien Fragarias. De indeholder mest vand men også meget C-vitamin og jern. Hvis jordbærrene skal skylles, bør du gøre det, inden du nipper dem, ellers forsvinder noget af smagen. Jordbær kan spises som de er, som kompot, syltetøj eller som sauce til f.eks. vaniljeis.

Hindbær
Hindbærbusken har nogle flotte, røde bær, der smager dejligt. Hindbær er også nyttige, for de indeholder både C-vitamin og jern. Du kan spise bærrene friske med sukker og fløde på, men de er også gode at lave saft af eller at lave marmelade og syltetøj af. Desuden er hindbær meget velegnede til at fryse.

Brombær
Brombær er stenfrugter, der tilhører samme familie som hindbær. De kan blive helt sorte i farven, og de har en mild smag. Brombær er rige på C-vitamin. De smager godt at spise rå eller som syltetøj, saft, kompot eller som gelé. Prøv eventuelt at komme lidt kanel og nellike i brombærsyltetøjet. Brombær kan også fryses.

Blåbær
Blåbær er søde bær, der har en blå eller mørk lilla farve. De er rige på jern og A-, B- og C-vitaminer. Blåbær kan spises friske med sukker og mælk eller som sauce, suppe eller kompot. Blåbærsuppe virker stoppende ved diarre. I Finland kan man købe blåbærvin og i Frankrig findes blåbær både som likør og som brændevin.

Tyttebær
Tyttebær er små røde bær, der har en frisk og noget syrlig smag. De indeholder megen syre, og kan derfor opbevares i vand uden nogen form for konserveringsmiddel. Godt kogt tyttebærsyltetøj kan holde sig i flere år. Tyttebær er gode til både kødretter og desserter. Du kan også lave saftevand af dem og drikke det til måltiderne.

Tranebær
Tranebær er glatte, røde, runde bær, der minder om tyttebær i både smag og udseende. De har en syrlig smag og er velegnede, især hvis de har været en tur i fryseren, til både at lave saft, syltetøj, kompot og gelé af. Tranebær kan også anvendes rå til vildt eller i sauce. Tranebær skal være fri for stilk og skylles godt inden brug.

Solbær og ribs
Solbær og ribs minder meget om hinanden i form. Solbær kan blive næsten sorte, og ribs får en dejlig rød farve. Ribs er de mest syrlige; og indeholder megen pektin (stivelse), og derfor egner de sig godt til at lave gelé af. Solbær indeholder mest C-vitamin, og de kan anvendes både som syltetøj, saft og gelé.

Stikkelsbær
Stikkelsbær kan være både grønne, gule og rødlige. Nogle sorter har en glat over lade, mens andre er hårede. De vokser på små tornede buske. Stikkelsbær er meget rige på pektin og C-vitamin. Umodne stikkelsbær er meget sure, mens de modne indeholder mere sukker. De passer godt til kompot eller som fyld i pier.

Multebær
Multebær kaldes 'så for "Norrlands guld", da de er mest almindelige i det nordlige Norden. De ligner hindbær, men de er gule i stedet for røde. De har en lidt syrlig smag og er meget rige på C-vitamin. Friske multebær er meget svære at få fat i, men i nogle specialbutikker kan man være heldig at finde dem syltede.
Opdateret: 15/09/2026