Mikroovnens indtog i vores køkkener har indebåret noget af en revolution. Den kan lave mad, optø råvarer eller varme mad betydeligt hurtigere end komfuret og ovnen. Man bør dog "lære" lidt først.
Hvad er mikrobølger?
Mikrobølger er en slags elektromagnetisk energi.
Vand og olie absorberer bølgerne, og da al mad indeholder vand eller olie, optager maden bølgerne.
Bølgerne sætter madens vandmolekyler i bevægelse, hvilket gør, at maden bliver varm.
De går derimod lige gennem f.eks. papir, glas, porcelæn og plast.
Det betyder at fade af disse materialer ikke bliver varme af bølgerne, men kun maden.
Fordele
Mikroovnen har mange fordele:
- maden tilberedes eller varmes hurtigt
- da fade al rig bliver varmere end maden, er der ikke risiko for, at maden brænder på.
- man behøver kun lidt væde, hvilket medfører, at råvarerne beholder konsistens og saftighed.
- man sparer opvask, da maden kan laves direkte i serveringsfadet.
- den er energibesparende at lave mad i.
- det er en god måde at tø frossen mad eller varme færdiglavet mad på.
Ulemper
I en almindelig mikroovn kan du ikke få den samme stegte overflade eller den samme sprøde skorpe ved bagning, som i en almindelig ovn.
Du kan ikke varme hermetisk lukkede pakninger, som for eksempel børnemad.
Mikroovnen egner sig ikke til al mad, blandt andet æg. Årsagen er at blommen varmes hurtigere end hviden, hvilket gør, at ægget eksploderer.
Passende materialer
Du skal anvende fade, der lader mikrobølgerne slippe igennem, dvs ikke bliver varme af dem. Du kan teste, om et fad er passende ved at stille det tomt i ovnen med et glas vand ved siden af. Kør på fuld effekt i 1 min. Fadet bør nu ikke være mere end håndvarmt.
Glas, porcelæn og helst ovnfast ler- og stentøj er godt.
Porcelæn med metaldekoration kan ikke bruges, da mikrobølgerne støder mod metallet.
Uglaseret lertøj bør du lægge i blød, inden du anvender det.
Træfade kan udtørre, derfor er de ikke så gode.
Mange typer af plast kan anvendes i mikroovnen, men se efter hvor høj varme det kan tåle.
Blød plast bør ikke anvendes, da det smelter og går ud af facon, hvis det bliver for varmt.
Generelle regler
Madens temperatur har stor betydning. Stuetempereret mad varmes betydeligt hurtigere, end køleskabskold mad gør.
Det tager længere tid for kompakt mad, som kød, at blive varmt, end for lette og porøse retter. Mad, der indeholder meget fedt og sukker, bliver hurtigere varm end mad, der indeholder meget vand.
Du får en mere jævn tilberedning, hvis maden har en regelmæssig form.
Effektniveau
Alt efter mærke og model på ovnen kan du have forskellige effekt-niveauer på den. Nogle har kun fuld effekt og optøning, andre har 10 forskellige niveauer i stigende skala. Følg derfor brugsanvisningen for din ovn, når det gælder effektniveau.
Tilberedningstid
Dæk maden med låg eller plastfolie, så bliver fugtigheden i maden.
Lav små huller i plastfolien, så der ikke dannes for stort tryk under den.
Det er godt at røre en gang imellem for at fordele varmen, men du behøver ikke at gøre det så ofte, som på et almindeligt komfur. Et stort stykke kød skal også vendes et par gangen under tilberedningen.
Normalt kan du altså ikke anvende metal i mikroovnen. Dog kan aluminiumsfolie bruges til at "afskærme" visse dele af maden. Med det menes, at du efter en tid kan lægge folie på udsatte dele, der bliver hurtigere færdige end andre dele og derfor tørrer ud - f.eks. vinger og lår på kylling, eller hoved og hale på fisk.
Når du skal bage kartofler, prikkes hul i dem med en gaffel. Det er vigtigt, for at undgå at de sprænger. Det samme gælder for råvarer med skal eller hinde.
Tø frossen mad
Rå fødevarer som kød og fisk, tøs bedst på lav effekt. Ellers er der risiko for, at visse dele begynder at koge, mens andre dele endnu er frosne. Brød og færdiglavet mad kan du tø på lidt højere effekt.
Lad gerne de frosne varer ligge lidt i stuetemperatur først, så bliver optøningen jævnere.
Varm tilberedt mad
Dæk maden over med låg, plastfolie eller smørrebrødspapir, så holdes varmen inde og fordeles bedre. Desuden forkortes tilberedningstiden og forhindrer, at det stænker i ovnen.
Fordel 1 portion mad på tallerkenen så de tykkeste dele ligger yderst og de tyndeste inderst.
Opvarmningen bliver jævn, hvis du placerer maden i en cirkel.
Undgå kanter og noget der stikker ud over, det bliver let tørt. Pak f.eks. ris eller mos med en ske, så det får en rund facon.
Tynde skiver kød er det bedst at lægge oven på hinanden. Tykke skiver af pølse eller farsbrød kan du stille tæt ved siden af hinanden.
Hvis du varmer en gryderet, er det godt at røre i den 1-2 gange undervejs, så fordeles varmen bedre.
Når du varmer en suppe, en sovs eller en drik, er det klogt kun at fylde 2/3 op. På denne måde undgås risikoen for, at det koger over.
Stegte retter, der har en fin skorpe, bliver bedst, hvis du varmer dem uden låg i ovnen.
Når du varmer brød, er det bedst, hvis du pakker det ind i eller dækker det med køkkenrulle eller servietter.
Så absorberes dampen, og brødet bliver ikke alt for fugtigt.
Eftervarme
Mange retter har bedst af at live taget ud af ovnen, inden de er helt færdige og derefter stå overdækkede nogle min. Så fordeler varmen sig jævnt i hele retten.
Tiden for denne "udjævning" bliver længere, jo større og mere kompakt, retten er.
Opskrifter bliver nye
Når du har vænnet dig til at bruge mikroovnen, og har lært den at kende, er det sjovt at prøve kendte opskrifter i den.
Generelt gælder, at du kan mindske mængden af væske, krydderier og salt. I mange tilfælde er det bedre at salte efterhånden.
Du kan mindske mængden af fedtstof eller undlade det helt, og forkorte tilberedningstiden.
Du kan regne med, at tilberedningstiden bliver 1/3-1/2 af den oprindelige tid. Husk at det altid er bedre at indstille for kort tilberedningstid, og derefter lægge lidt til, hvis maden ikke er helt færdig.
Opdateret: 16/09/2026