Grønsager Teknik

Grønsager Teknik 

 

Her får du nogle praktiske tips om, hvordan du bruger f.eks. tomat, aubergine, zucchini og artiskok i madlavningen. Desuden får du nogle ideer til tilberedningen af grønsager.

 

Grønsager Teknik


At skolde tomater

Tomater har en sej skræl, der bør fjernes, hvis tomaterne skal bruges i supper eller i sovse.

Kog noget vand. Lav et lille snit i toppen af tomaterne og læg dem i det kogende vand i ca 10-15 sek eller til skrællen slipper.

Tag tomaterne op med en ske eller hulske. Lad dem køle et øjeblik inden skrællen fjernes ved hjælp af en kniv. Del tomaterne og tag kernerne ud med en ske. Skær tomaterne i mindre stykker eller hak dem groft.

Hvis suppen eller sovsen derimod skal sies, behøver du ikke at fjerne skrællen først.

 

Grønsager Teknik

 

At koge artiskokker

Den mest almindelige måde, at tilberede artiskokker på, er at koge dem og servere dem med en god sovs eller marinade til. Begynd med at fjerne stilken, så artiskokkerne kan stå fast. Fjern eventuelle visne blade. Klip de skarpe spidser af yderbladene. Skær ca 2 cm af toppen.

For smagens skyld kan du binde en skive citron under hver artiskok. Bind den fast med bomuldsnor eller sytråd. Læg derefter artiskokkerne i en stor gryde med letsaltet vand.

Kom eventuelt et par tykke skiver citron i kogevandet.

Lad artiskokkerne koge i 25-40 min, når bladene løsner sig, er de færdige.

 

Grønsager Teknik

 

At koge grønsager

Blomkål, broccoli, asparges, bønner, gulerødder, porrer, artiskokker og majskolber er eksempler på grønsager, der som regel koges.

En ting, du skal tænke på, når du koger grønsager er, at der ikke er for meget vand i gryden. En god regel er, at vandet skal dække cirka halvdelen af grønsagerne. Lad vandet koge inden du kommer grønsagerne i. Læg dem i når vandet koger heftigt.

Det meste af ilten er da forsvundet og ødelægger derfor ikke C-vitaminet i grønsagerne.

Hvor længe grønsager skal koge kommer an på, om de er nye og spæde eller grove, eller om de koges hele eller skåret i stykker. Kog grønsagerne til de føles møre, men stadig er lidt sprøde. Det er lettest at prøvesmage.

 

Grønsager Teknik

 

At stege grønsager

Løg, svampe, peberfrugter, squash og auberginer koges sjældent, men steges på pande eller i ovn.

Rens og skyl grønsagerne. Lad dem dryppe af og tør dem. Det er vigtigt, at grønsagerne er tørre, for at stegeresultatet skal blive godt.

Du kan stege både i smør, margarine og olie.

Olie giver det bedste resultat, da den kan varmes op til en høj temperatur. Den høje temperatur gør, at grønsagernes porer hurtigt lukkes, og saften bliver i grønsagerne. Stegefladen bliver flottere og grønsagerne sundere.

Da temperaturen er høj, må du røre i grønsagerne hele tiden, så de ikke brænder på. Grønsagerne skal være møre men stadig lidt sprøde, ligesom ved kogning.

 

Grønsager Teknik

 

At vande grønsager ud

Grønsager som auberginer og squash indeholder meget vand, der helst skal fjernes inden tilberedningen. Vandet bevirker nemlig, at grønsagerne suger meget fedt.

Skær grønsagerne i centimetertykke skiver. Læg dem i en skål og drys med rigeligt salt. Lad dem stå i 15-30 min til de er vandet ud.

Skyl grønsagerne hurtigt og tør dem med køkkenrulle. De skal være helt tørre.

Opvarm olie, gerne olivenolie, hvis du vil have en mere sydlandsk smag, og steg grønsagerne til de er møre.

 

At krydre grønsager

Kogte grønsager er bedst, hvis de serveres med en klat smør, lidt salt, citron og fint hakkede krydderurter. Stegte grønsager kan krydres med stærke, eksotiske krydderier.

 

Grønsager Teknik Grønsager Teknik

Fyldte grønsager

Peberfrugter, squash, agurker og tomater er eksempler på grønsager, der kan fyldes med forskelligt fyld. Peberfrugter skal blot have fjernet kernerne. De andre grønsager skal udhules med en ske. Du kan anvende grønsagskødet i fyldet. Fyld grønsagerne og stil dem i ovnen ved 225°C.

Lige inden de er færdige, kan du drysse dem med reven ost.

 

Grønsager Teknik

 

Fyldte auberginer

Del auberginer på langs og drys med salt. Dryp med lidt citronsaft og olie. Lad dem blive bløde i ovnen ved 200°C. Udhules med en ske, fyldes og stilles i ovnen igen.

 

Grønsager Teknik

 

Grønsagsspid

Træk stykker af f.eks. rå peberfrugt, champignon, majs, tomat og squash på spid. Pensl med en marinade af olivenolie, citronsaft, salt, peber og krydderurter. Grilles eller steges i ovn ved 225°C.

 

Grønsager Teknik

 

Grønsagsjulienne

Grønsagsjulienne er meget tynde strimler af grønsager, der serveres til finere kød- og fiskeretter. Ofte ligger de som et leje under fisken eller kødet.

Til 4 portioner skal du bruge 2 gulerødder, 2 ræddiker, 1 porre og 1 squash.

 

Grønsager Teknik

 

Skær grønsagerne i ca 7 cm lange stykker. Skær stykkerne i tynde skiver på langs. Skær skiverne i tændstiktynde strimler. Damp grønsagerne i ca 5 min lige inden serveringen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙