Tid: 15 min. I alt: 40 min. 4 portioner
# Ingredienser
1 kg tykstegsfilet
vand
salt, peber
75 g smør
TOMATSAUCE SPECIAL:
200 g finhakket løg
2 fed hvidløg
40 g smør
250 g hakkede champignon
2 spsk koncentreret tomatpuré
1 ds hakkede tomater (½ kg ds)
1-2 tsk kødekstrakt
1 dl rødvin
2 tsk fransk Dijonsennep
2 tsk mild paprika
salt, peber
hakket persille.
TILBEHØR:
Bagte kartofler med smør og paprika
Tomatsauce special
Blandet grøn salat.
TOMATSAUCE SPECIAL:
Lad løg og hvidløg dampe klare i smør.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad saucen snurre 20 min.
* Tilberedning
Bestil en tykstegsfilet af den regulære side af denne.
Der går nemlig en sene gennem tykstegsfileten og
den ene side er væsentlig tykkere end den anden og
den som bliver mest saftig til roastbeef.
Afpuds kødet for sener og hinder og snør det godt med
bomuldsgarn.
Sæt vand over i en gryde, stor nok til at rumme fileten og
med så meget vand, at kødet er dækket.
Plump fileten i det spilkogende vand uden salt.
Beregn 18 min fra vandet igen kommer i kog.
Skru ned, så vandet blot lige holdes på kogepunktet.
Tag kødet op nøjagtig på minut og aftør det med papir fra
køkkenrullen.
Steg fileten i gyldent smør på alle sider. Drys salt og
peber på.
Når kødet er brunt hele vejen rundt, er det færdigt.
Pak det i folie i ca. 10 min, så det kan samle saften, inden
udskæringen.
SERVERING:
Skær kødet ud i tynde skiver og anret dem på et varmt fad.
Læg lidt tomatsauce special over og drys med hakket
persille.
Server resten af saucen til og desuden bagt kartoffel med
smør og
paprika samt en blandet grøn salat.
TIPS:
Du må beregne lidt kortere kogetid, hvis fileten er tyndere.
Af og til sælger supermarkeder tynde tykstegsfileter
under navnet roastbeef.
De skal som regel ikke have mere end 12 min.
Man kan koge fileten i forvejen og pakke den i folie,
når den er kold. Ved bruningen beregnes lidt længere tid,
for at kødet kan blive gennemvarmt.
Oksefilet må aldrig koges inden bruning.
Men et stykke velhængt inderlår med god fedtmarmorering
kan koges og steges som tykstegsfilet.
Opdateret: 14/09/2025