Flæskesteg

Flæskesteg

 
Tid: 30 min. I alt: 2½ time. 4-6 portioner

 
# Ingredienser
1-1½ kg svinekam med svær
vand
salt, friskkværnet peber
2-3 laurbærblade
½-¾ liter bouillon
3 skalotteløg
TILBEHØR:
Hvide og/eller smørristede kartofler
Sauce
Grøn salat og brøndkarse.

 
* Tilberedning
Rids sværen og kog den i 2 cm vand på en pande i 10-15 min.
Tag kødet op og tør sværen omhyggeligt af.
Gnid kød og svær med salt og friskkværnet peber.
Stik laurbærblade ned i sværen.
Sæt stegen på ovnristen over bradepanden, og
sæt den i ovnen ved 160°C.
Hæld bouillon i bradepanden efter ½ times stegning.
Flæk skalotteløgene og læg dem ned i skyen.
Videresteg kødet ca. 1 time.
Hæld skyen fra og indstil ovnen på 250°C.
Sæt ovndøren på klem eller åben ventilen.
Efterbrun stegen 5-15 min, indtil sværen er sprød og boblet.

 
SAUCE:
Skum fedtet af skyen, og lad den koge godt ind.
Ryst 1-2 spsk mel med 3-4 spsk vand til en jævning.
Hæld den i skyen under konstant piskning.
Smag saucen til med salt og peber.
Tilsæt evt lidt kulør.
Lad saucen indkoge, mens stegen hviler.
Sluk for stegen, når den er gylden, og
lad den stå i den slukkede ovn med åben ovndør 10-15 min,
så den kan samle saften.

 
SERVERING:
Skær sværen af og del dem enkeltvis.
Skær kødet i ikke for tykke skiver, og anret det på et gloende varmt fad.
Læg sværen ved siden af.
Server hvide og/eller smørristede pillekartofler til, samt sauce og grøn salat eller agurkesalat.
Evt. brøndkarse.

 
VARIATIONER:
I:
Andre kødstykker til flæskesteg:
Skinke, bov, mørbradstykke ca. 50 min pr. kg.
Halskam, nakkekam, brystflæsk med ribben ca. 45 min pr. kg.
På stykker over 3 kg skal man ikke lægge mange min til pr. kg,
hvis stykket er forholdsvis lige tykt.
For svinekam med svær, som angivet i opskriften,
er stegetiden næsten ens for lange som for korte stykker,
hvis tykkelsen er nogenlunde den samme.

 
II:
Andre stegemetoder: Kan steges helt uden tilsætning af væske.
Serveres da uden sauce.
I kokotte er stegetiden: ca. 1 time pr. kg ved 250°C.
Indpakket i stegefilm er stegetiden som ved almindelig ovnstegning.
Fjern filmen ved evt. efterbruning.

 
III:
Kødet kan krydres med andre krydderier, skalotteløg,
estragon, persille hele nelliker, laurbærblade, ingefær og
basilikum løvstikke og hvidløg bouquet garni, hvidløg
ligeledes kan man i skyen lægge forskellige urter og krydderurter.

 
TIPS:
Har man grill i ovnen kan stegen efterbrunes under grill.
Gå ikke fra stegen, da den hurtig får for meget.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙