Varme fyldte ferskner

Varme fyldte ferskner 

 
Tid: 30 min. I alt: 45 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
4 store, friske ferskner eller nektariner
1-2 spsk honning
1 dl æblecider
2 spsk vand
Fyld:
75 g smuttede mandler
3-4 spsk sukker
50 g smør

 
TILBEHØR:
Creme fraiche eller vaniljeis.

 
* Tilberedning
Flå fersknerne. Det vil sige:
Dyp fersknerne i kogende vand. Derefter i koldt vand.
Så er skindet lige til at pille af med en lille, spids urtekniv.
Halver fersknerne og tag stenen ud.
Bland honning, æblecider og vand på en pande og varm det
igennem under omrøring til honningen er smeltet.
Læg fersknerne på panden med den buede side opad og
lad dem småkoge nogle minutter.
Vend dem og lad dem koge endnu et par minutter.
Hvis panden ikke kan tåle at komme i ovnen, må
fersknerne lægges i et ovnfast fad. Hæld væden over.
Mal de smuttede mandler gennem persillekværnen eller
hak dem på en blender. Bland dem med sukker og smør.
Fordel fyldet på fersknerne med en teske.
Tryk det let til med fingrene.
Sæt panden/fadet på ovnristen midt i ovnen ved
225°C i ca. 10 min, til makronmassen er let gylden.

 
SERVERING:
Server fersknerne rygende varme direkte fra ovnen
med iskold creme fraiche eller vaniljeis.

 
VARIATION:
Kog fersknerne møre i samme lage blot yderligere tilsat
reven skal af 1 appelsin og 50 g hakkede smuttede mandler.
Serveres direkte fra panden rygende varme med
creme fraiche eller flødeskum.

 
TIPS:
Uden for sæsonen kan desserten tilberedes med ferskner eller 
abrikoser fra dåse.
Hæld lagen fra frugten, den skal ikke bruges.
Dåseferskner/abrikoser skal ikke koges.
De lægges direkte i fadet, og honning, cider, vand og 
lidt citronsaft kommes ved.
Citronsaft, fordi dåsefrugten er mere søde end den friske.
Fyldet fordeles og de bages som angivet i opskriften.


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙