
Tid: 45 min. I alt 1 time 30 min. ca. 100 stk
# Ingredienser
250 g smør
200 g (2 dl + 2 spsk) sukker
1 æg
250 g (4 dl + 1 spsk) mel
Reven skal af 1-1½ citron
50-100 g (1-2 dl) smuttede, finmalede mandler
* Tilberedning
Rør smør og sukker godt. Pisk ægget sammen, og rør det i
dejen lidt efter lidt.
Bland melet med reven citronskal og smuttede mandler,
findelt på blender eller gennem persillekværn. Rør denne blanding i dejen.
Sæt dejen i køleskabet ½ time, hvis den virker meget blød.
Tænd ovnen og indstil den på 200°C. Beklæd plader med
bagepapir.
Sæt kagerne på pladerne med to teskeer med lidt afstand, da
kagerne flyder ud.
Tryk kagerne på begge leder med en gaffel dyppet i mel, så
der dannes tern.
Bag kagerne på øverste ribbe i ovnen ved 200°C i ca. 8 min,
til de er gyldne.
Tag kagerne af pladen og læg dem på en bagerist til
afkøling.
VARIATION:
Karls kager
Samme dej som ovenstående, men citronskal og mandler
udelades.
I stedet blandes melet med 50-100 g finmalede nøddekerner
(på blender eller gennem persillekværn) og 50-100 g meget finhakket bitter
chokolade samt ½ tsk bagepulver.
Denne blanding røres i dejen som sættes koldt ca. ½ time.
Kagerne sættes på plader beklædt med bagepapir med to
teskeer.
Kagerne trykkes lidt flade med bagsiden af en teske, dyppet
i mel.
God afstand mellem kagerne, da de flyder lidt ud.
Kagerne bages på øverste ribbe ved 175°C i 10-12 min.
(fordi chokoladen
ikke tåler så stærk varme).
Tages af pladen og afkøles på bagerist.
TIPS:
Flyder kagerne meget ud, må bagepladerne sættes et øjeblik i
køleskabet.
Det er fordi de ubagte kager har stået i det varme køkken.
Kagerne kan godt dybfryses, men det kan ikke betale sig, da
de har ca. 1 md.s holdbarhed på dåse.
Opdateret: 28/09/2025