Glaseret sherryfromage

Glaseret sherryfromage 

 
Tid: 45 min. I alt: 3¾ time. 5-6 portioner

 
# Ingredienser
5 blade husblas
2 æg
½-1 dl sukker
1 dl tør sherry
2 dl piskefløde
50 g smuttede mandler eller nøddekerner
50 g bitter chokolade
Pynt:
1 ds henkogte mandariner
2-3 ikke for modne bananer
2½ dl saft (sukkerlagen fra mandarinerne, citronsaft, vand)
4 blade husblas

 
* Tilberedning
Sæt husblas i blød i koldt vand i 10 min.
Rør æggeblommerne godt med 2-3 spsk sukker.
Pisk æggehvider og fløde. Stil begge dele koldt til senere.
Hak smuttede mandler eller nøddekerner og chokoladen groft.
Smelt husblas i vandbad og bland den med sherry.
Rør sherryen i æggemassen.
Stil den koldt, til den begynder at stivne.
Rør æggemassen igennem. Tilsæt fyld og flødeskum.
Vend hviderne i med let hånd og dejskraber ad et par gange.
Hæld forsigtigt fromagen i en springform 20 cm i diameter.
Stil desserten koldt.

 
PYNT:
Hæld sukkerlagen fra mandarinerne op i et litermål.
Spæd op med citronsaft og vand, så der er 2½ dl ialt.
Tilsæt udblødt, smeltet husblas, rør godt rundt,
si geleen og stil den koldt.
Læg mandarinstykker og bananskiver i sirligt mønster
på overfladen af fromagen, når denne er stiv.
Lad geleen blive halvstiv.
Læg den, med en spiseske, forsigtigt over frugten,
så denne bliver gjort fast.
Hæld resten af den halvstive gele over,
når geleen på fromagen er stiv.
Stil desserten i køleskabet, til den er stiv, ca. 2-3 timer.

 
SERVERING:
Løsn desserten langs kanten og helt ned til bunden med en spids kniv.
Sæt formen på serveringsfadet og fjern ringen.
Læg evt. overskydende mandarinstykker langs kanten. Server straks.

 
VARIATION AF DESSERTEN:
Tilbered fromagen med sødlig hvidvin i stedet for sherry.
Pynt med flåede, friske ferskner eller henkogte fra dåse og
tilbered geleen af hvidvinen.
Samme mål som ved sherryfromage.

 
TIPS:
Desserten kan glimrende tilberedes dagen i forvejen.
Den egner sig ikke til dybfrysning, da gelé ikke kan fryses.



 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙