Tid: 45 min. I alt 2 timer.
KRINGLE:
300 g mel
200 g smør
40 g gær
2 spsk lunkent vand
2 æg nr. 3
1 spsk sukker
½ tsk salt
Fyld:
100 g blødgjort smør
150 g rå marcipan
4 spsk sukker
PENSLING: Sammenpisket æg.
PYNT: Perlemelis, grofthakkede nøddekerner eller mandler.
TIL NAVNET:
50-75 g marcipan
lidt flormelis
nogle dråber sherry
lidt overtrækschokolade.
Hæld melet i en skål. Findel smørret og hak det i melet med
en kniv.
Smuldr det derefter med fingrene til en grynet masse.
Rør gæren ud med lunkent vand og tilsæt salt, sukker og æg,
og
blandt det i dejen med en kniv.
Saml derefter dejen med hænderne, og ælt den hurtigt sammen.
Læg den til hævning i skålen med fugtigt klæde over, ½ time
på et ikke for varmt sted.
Tilbered fyldet imens:
Rør blødgjort smør med små klumper marcipan til så jævn en
masse som muligt.
Der vil altid være små marcipanklumper i massen, det gør
ikke noget.
Tilsæt sukker. Halver dejen og udrul halvdelen til rektangel
ca. 65x20 cm.
Smør halvdelen af fyldet på 2/3 af dejen.
Pensl den frie kant med sammenpisket æg.
Fold dejen sammen, så den bliver til en 8-10 cm bred stang.
Læg den på bageplade beklædt med bagepapir på
sammenføjningen, og form dejen til en halv kringle. Gentag dette med resten af
dejen.
Pensl med lidt æg, hvor dejen mødes foroven og tryk dejen
godt sammen.
Efterhæver 20 min.
Tænd ovnen og indstil den på 200°C. Pensl med sammenpisket
æg.
Drys med en blanding af perlemelis og grofthakkede mandler
eller nøddekerner.
Rul kagerullen let over kringlen, så drysset bliver trykket
lidt ned i dejen.
Bag kringlen ved 200°C i ca. 20 min. Lad kringlen afkøle
lidt på pladen.
Skub den forsigtigt over på en bagerist og træk forsigtigt
papiret ud.
Læg navnet på kringlen og server den lun og nybagt.
TIL NAVNET:
Ælt marcipanen med lidt sigtet flormelis og nogle dråber
sherry.
Rul marcipanen ud på et flormelisdrysset bord.
Lidt overtrækschokolade smeltes over vandbad og fyldes i et
lille kræmmerhus lavet af smørrebrødspapir.
Klip et meget lille hul i spidsen. Skriv navnet på
fødselsdagsbarnet.
Opdateret: 18/09/2025