Tid: 15 min. 6-8 portioner
# Ingredienser
2 færdigkøbte marengsbunde uden kant
4 dl piskefløde
1-2 tsk pulverkaffe
100 g reven bitter chokolade
* Tilberedning
Køb bunde færdige hos bageren.
Pisk fløden og smag den til med pulverkaffe og
¼ af den revne chokolade.
Stil flødeskummet koldt, til det skal bruges.
SERVERING:
Læg bundene sammen med flødeskummet i sidste øjeblik.
Drys reven chokolade over. Server desserten straks.
VARIATIONER:
1. Læg bundene sammen med flødeskum tilsat skiver af
friske jordbær eller friske hindbær og lidt sukker.
Pynt desserten med friske bær.
2 Læg marengsbundene sammen med skiver af chokolade-
eller nougatis og pynt med reven chokolade.
3 Bestil den ene marengsbund med kant. Den anden uden.
Fyld bunden med kant med rabarbergrød med hele stilke eller
mirabellegrød, af de gule, melede mirabeller.
Fordel lidt flødeskum over, inden den anden bund lægges på.
Pynt med flødeskum og hakkede nøddekerner.
TIPS
Læg aldrig marengsbunde sammen før lige i serveringsøjeblikket.
De bliver hurtigt bløde.
Alle de nævnte fyld kan også bruges i de små marengsreder,
som fås i handelen.
Opdateret: 14/09/2025