Franske vafler

Franske vafler

 
(Øverst på billedet)
Tid: 30 min. I alt 1 time 30 min.

 
# Ingredienser
DEJ TIL VAFLER:
200 g (3 dl + 2 spsk) mel
175 g smør
3-4 spsk vand
½ tsk eddike
PENSLING OG PYNT:
Vand
Sukker
FYLD:
3 dl piskefløde
2-3 spsk flormelis
2 tsk pulverkaffe

 
* Tilberedning
Smuldr smørret i melet og saml dejen med vand og eddike. Læg den koldt ½-1 time. 
Udrul dejen tyndt på et meldrysset bord og udstik runde kager med et øl­glas. 
Tænd ovnen og indstil den på 225°C. Pensl kagerne med vand. 
Drys sukker på et stykke bagepapir. 
Rul dejstykkerne ovale med en kagerulle, med den penslede side nedad i sukkeret. 
Læg vaflerne med sukkersiden opad på plader beklædt med bagepapir. 
Bag vaflerne på øverste ribbe i ovnen ca. 5-6 min. Afkøl vaflerne på bagerist.
Pisk fløden og smag den til med sukker og kaffepulver. 
Læg de kolde vafler sammen to og to med flødeskummet.

 
VARIATIONER

 
Vaflerne kan også lægges sammen med smørcreme rørt af 100 g smør, 1½ dl sigtet flormelis, 1 æggeblomme, nogle dråber citronsaft.
Man kan gøre smørcremen mindre fed ved at tilsætte 1-1½ dl kagecreme.

KAGECREME

Pisk æg og sukker sammen i en tykbundet gryde.

Maizena tilsættes og derefter mælk/fløde og den meget finhakkede vanilje.

Cremen får et opkog under konstant piskning.

Hældes i en skål, drysses med sukker og afkøles. 

 
Maries æblesnitter
(nederst på billedet)
250 g smør
250 g mel
1 æg
2-3 (ca. 150 g) skrællede æbler, skåret i både
Pensling og pynt:
sammenpisket æg, perlemelis.

 
Smørret smuldres i melet og dejen samles med ægget. Hviler koldt 1 time.
Dejen deles og hvert stykke udrulles til to lange rektangler.
Det ene stykke dej lægges på bageplade beklædt med bagepapir og belægges med æblebåde. 
Drysses evt. med lidt sukker. Pensles langs kanten med æg.
Det andet stykke dej lægges over, kanterne skæres lige og dejen trykkes til langs kanten med en gaffel.
Dejen pensles med æg og drysses med sukker.
Bages midt i ovnen ved 200°C i 35-40 min. Afkøles på bagerist.
Skæres i snitter med en skarp kniv, når kagen er helt kold.

 
TIPS:
Det er kun de ikke sammenlagte vafler, der kan dybfryses.
Det er dog ikke nødvendigt, da de har ret lang holdbarhed i en tætsluttende dåse.
Æblesnitter kan også fryses.
Dejen lægges som mørdej: Fedtstoffet til mørdej skal være koldt. 
Det skæres i små stykker og hakkes ind i melet med en kniv. 
Derefter smuldres det i melet med hænderne til der dannes en grynet masse, som reven ost. 
Arbejd med let hånd. Tilsæt sukker, æg, æggeblomme og/eller væske. 
Hak det lidt ind med en kniv og saml så dejen med let hånd, til den er glat.
Ælt endelig ikke mørdej og småkagedej for længe, så bliver den sej og trist. 
Læg mørdej koldt ½-1 time, så er den nemmere at rulle ud. 
Drys mel på bordet til udrulningen og gnid kagerullen med mel. 
Rul dejen ud fra midten og udefter, med let hånd. 
Det er kagerullen, der skal gøre arbejdet og ikke dine kræfter.

 


 

Opdateret: 28/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙