Appelsinkager

Appelsinkager

 
Tid: 30 min. I alt 1 time 30 min. ca 100 stk.

 
# Ingredienser
200 g smør
300 g (5 dl) mel
100 g (2 dl) sigtet flormelis
reven skal af 2 appelsiner
1-2 spsk fløde
PENSLING:
Fløde
PYNT:
Perlemelis

 
* Tilberedning
findel koldt smør og smuldr det i melet.
Tilsæt flormelis og reven appelsinskal og saml dejen med fløde.
Læg den koldt ca. 1 time.
Udrul dejen på et let melet bord til en ca. 1 cm tyk stang.
Pensl dejen med fløde og drys perlemelis over.
Tryk sukkeret let ned i dejen ved at rulle kagerullen let over.
Tænd ovnen og indstil den på 225°C.
Udskær dejen i stænger, ca. 1½ x 5 cm, 
og sæt kagerne på bageplade beklædt med bagepapir.
Kagerne flyder næsten ikke ud.
Bag kagerne på øverste ribbe i ovnen ved 225°C i 8-12 min. 
De skal være let gyldne og gennembagte.
Tag straks kagerne af og afkøl dem på en bagerist.

 
VARIATION:

 
Kanelstænger   ca. 130 stk.
125 g smør
250 g mel
175 g lys farin
1 spsk kanel
1 æg
Pensling: sammenpisket æg.
Pynt: kanelsukker.

 
Smørret findeles og smuldres i melet.
Sukker og kanel tilsættes og dejen samles med ægget.
Dejen lægges koldt ca. 1 time.
Den udrulles tyndt på et melet bord og udskæres med klejnespore i stænger på ca. 2x8 cm.
Kagerne pensles med sammenpisket æg og drysses med kanelsukker.
Kagerne lægges på bageplader beklædt med bagepapir. De flyder ikke ud.
De bages på øverste ribbe ved 200°C i ca. 8 min, til de er gennembagte.
Tages straks af pladen og afkøles på bagerist.

 
TIPS:
Det kan ikke betale sig at dybfryse småkager, da de har lang holdbarhed i en tætsluttende dåse, ca.1 md.

 


 

Opdateret: 28/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙