Mandelmazariner

Mandelmazariner

 

I Frankrig var mazarin for længe siden navnet på en dyb tallerken. I dag er det en kage med en skal af dej, der fyldes med herlig ægge- og mandeldej. En delikat kage at nyde i gode venners lag.

Tilberedning: 1¼ time, heraf 20 min i ovnen. Kagerne er fryseegnede

 

# Ingredienser

til 16 kager:

2 dl hvedemel

85 g smør eller margarine

1 dl flormelis

1 æggeblomme

smør eller margarine til formene

groft hakkede mandler

 

Fyld:

1½ dl mandler

75 g smør eller margarine

1½ dl flormelis

2 æg

 

Serveres på kaffebordet eller til dessert.

 

Mandelmazariner

 

* Tilberedning

1 Hak mel og fedtstof sammen.

Tilsæt flormelis og æggeblomme og arbejd det hurtigt sammen til en dej.

Lad dejen hvile koldt i ca 30 min.

 

2 Skold, smut og mal mandlerne til fyldet.

Rør fedtstof og flormelis hvidt og luftigt.

Tilsæt æggene, et ad gangen, og rør kraftigt.

Tilsæt malede mandler og bland.

 

3 Smør 16 små kageforme med fedtstof.

Del dejen i 16 stykker og tryk dejen ud i formene.

Læg en klat fyld i hver form. Drys groft hakkede mandler over.

Bag kagerne ved 200°C i ca 20 min eller til de er gyldne.

 

TIPS

Du kan også lave en stor mazarinkage.

Brug da helst en form med løs bund, en såkaldt springform.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/08/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙