Pandekager, crepes, blinier ... kært barn har mange navne, og pandekager elskes over hele verden, af såvel børn som voksne. Her fyldes de med ananas og bær samt en klat creme fraiche.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
4-6 portioner:
• 1½ dl hvedemel
• 1 spsk sukker
• 2½ dl mælk
• 2 æg
• 2 spsk smør, margarine eller olie
• 2 dl creme fraiche
• farin
Fyld:
• 1 lille glas syltede kirsebær
• 1 dåse ananasmos eller -stykker
Server som mellemmåltid som dessert eller i stedet for kage til kaffen
evt med et glas god likør til.

* Tilberedning
1 Bland hvedemel og sukker.
Pisk mælken i lidt ad gangen til en jævn dej og tilsæt æggene under fortsat piskning.
2 Smelt fedtstoffet og bland det i dejen.
Varm en stegepande og bag tynde pandekager.
3 Hæld væden fra kirsebærrene og bland kirsebærrene med ananasmosen.
Varm blandingen over svag varme.
4 Læg med en ske en klat af frugtblandingen på hver pandekage og rul dem sammen.
Læg en klat creme fraiche på hver pandekage, drys med farin og server.
TIPS
I stedet for ananas kan du bruge andre frugter og bær, f.eks. jordbær, hindbær eller æblemos.
Du kan også erstatte creme fraichen med en god vaniljeis.
Opdateret: 20/08/2026