Kryddersmør

Kryddersmør

 

Smør eller margarine rørt sammen med spændende ingredienser er et dejligt og festligt tilbehør til både kød, fisk og grønsager. Kryddersmør er sjovt at eksperimentere med, alt efter smag og behag

 

Kryddersmør er et godt, enkelt og festligt alternativ til sovs.

Du kan tilberede det i forvejen, da det skal stå køligt til serveringen.

 

Kryddersmør

 

Man kommer uvilkårligt til at tænke på grillet kød, når man taler om kryddersmør.

Men med varierende smagstilsætning er det også godt til fisk og forskellige grønsager.

 

Hvis du ruger smør i stedet for margarine, bør det stå fremme lidt for at blive blødt.

Rør det smidigt og tilsæt de øvrige ingredienser.

Lad det derefter blive hårdt og udvikle smag i køleskabet.

Opskrifterne er beregnet til 4 portioner.

Til hver opskrift beregnes 75-100 g smør eller margarine.

 

Ansjossmør

Er især godt til grillet eller stegt fisk.

#

• 5-7 mosede ansjosfileter

• peber

 

Ravigotesmør

Ravigotesmør er godt til grillet kød og fisk.

#

• 1 fint hakket skalotteløg

• 1-2 spsk finthakket persille

• 1-2 spsk hakket purløg

• ½-1 tsk kørvel, anis og estragon

• salt og peber

 

Karrysmør

Karrysmør er bedst til stegt eller grillet kød.

#

• 1 lille fint hakket rødløg

• 1-2 ts sennepspulver

• 2-3 tsk rødvinseddike

• 1-2 tsk karry

• salt og peber

 

Hvidløgssmør

Hvidløgssmør passer bedst til grillet kød, bagte kartofler eller dampede grønsager.

#

• 2-4 fed pressede hvidløg

• 2-3 spsk citronsaft

• ½ tsk cayennepeber

• salt

 

Peberrodssmør

Passer til stegt, grillet eller røget kød.

#

• 2-3 spsk reven peberrod

• 3-4 spsk hakket persille

• salt og peber

 

Kryddersmør

 

Tips

Form smørret til en rulle, ca 2-3 cm i diameter, og pak den ind i pergament.

Læg smørret køligt i ca 20-30 min.

Herefter er det let at skære smørret i pæne portionsstykker.

 

En dekorativ måde at servere kryddersmør på er at sprøjte det i figurer.

Kom smørret i en sprøjtepose og sprøjt det ud i form af blomster eller rosetter.

Lad det stå koldt til serveringen.

 


  

Ingen smileys endnu

Opdateret: 14/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙