Tørrede linser, bønner og ærter

Tørrede linser, bønner og ærter

 

Tørrede bælgfrugter er rige på proteiner og anvendes meget i den vegetariske madlavning, men også til klassisk husmandskost som f.eks. gule ærter.

 

Tørrede linser, bønner og ærter

 

Tørrede bælgfrugter

I landene omkring Middelhavet er linser, bønner og ærter en del af basisføden. Ofte erstatter de kødet i et måltid. De indeholder alle meget protein og er tillige sundere, da de indeholder vegetabilske kulhydrater i stedet for animalske.

 

Linser

Linser anvendes mest til gryderetter, puréer, sovse og linsesuppe. Der findes flere slags, men de mest almindelige er de røde og grønne. De grønne har skal, mens de røde er uden skal og delt, hvilket gør dem hurtigere at tilberede. Der findes også sorte linser, men de er svære at få fat på.

 

Tilberedning

Linser koges i dobbelt så meget vand som deres egen mængde. De grønne koges i ca 30 min, mens de røde skal koge i ca 10 min.

 

Tørrede linser, bønner og ærter

 

Bønner

Bønner er mere almindelige i madlavningen end linser. Bare tænk på bønner i tomatsovs, som anvendes til chili con carne.

Brune bønner kan dyrkes herhjemme, mens de hvide importeres. Hvide bønner anvendes i gryderetter og supper.

Røde bønner, kidneybønner, findes tilberedte på dåser og passer fint i gryderetter, supper og salater. Sojabønner importeres også.

En speciel hurtigspirende sojabønne anvendes til dyrkning af spirer.

Sojabønner indeholder værdifuldt protein og spiller en stor rolle for sundheden, ikke mindst i U-landene.

 

Tilberedning

Kogetiden for bønner afhænger af, om de har ligget i blød eller ikke. Hvis du lægger bønner i blød natten over, halveres kogetiden. På pakningen står som regel tider både for iblødlægningen og kogning.

 

Tørrede linser, bønner og ærter

 

Ærter

Der findes både gule og grønne tørrede ærter. De dyrkes herhjemme og anvendes mest i supper.

Gule ærter er en ret almindelig ret om vinteren. Grønne ærter kan tillige koges til puré.

 

Tilberedning

Ærter bør altid lægges i blød, inden de koges. Læg dem i blød i mindst 4 timer, gerne natten over. Kog dem derefter efter anvisningen på pakken.

Alle tørrede bælgfrugter kan opbevares i deres indpakninger i køkkenskabet.

De har lang holdbarhed, men efter længere tids lagring kan de være svære at koge møre.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 15/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙