Gryder
Gode gryder skal have en plan bund og en god evne til at lede varme. Overgangen mellem bund og sider skal være afrundet, så er det lettere at røre rundt i gryden. Håndtag og ører skal være placeret et stykke ned ad siden og de skal være varmeisolerede, så man ikke brænder sig. Låget skal have en kant, så det ligger fast på gryden.
Man kan vælge mellem forskellige materialer, som alle har deres fordele og ulemper. Kobber er godt til mad lavning, men ret dyrt. Aluminium leder varmen godt, vejer lidt og er billigt. Derimod bliver aluminium let misfarvet og tåler ikke opvask i maskine. Rustfrie gryder er meget holdbare og pæne, men de leder ikke varmen særlig godt. De bør derfor have aluminium eller kobberbund. De er dyrere end aluminiumsgryder, men de holder længere. Emaljerede og keramiske gryder er dekorative, men de tåler ikke stød og store temperatursvingninger, og maden brænder let på.
Stegepander
Materialet i en stegepande skal fordele varmen jævnt. Siden skal være lidt skrå, så man, let kan komme til at vende maden og let kan hælde af stegepanden.
Skaftet skal være varmeisoleret og placeret, så det er let at løfte panden og hælde af den.
De mest almindelige materialer til stegepander er støbejern og aluminium belagt med en plasthinde. Stegepander af støbejern er holdbare og passer til al stegning. Desuden bliver de bedre, jo mere de anvendes. Den eneste ulempe er, at de er meget tunge.
Stegepander af aluminium er beklædt med en plasthinde, teflon. De vejer lidt, og de bruner og steger udmærket uden fedtstof. Derimod kan de ikke tåle overophedning. Indersiden slides efterhånden, og panden må skiftes ud.
Husk også på, at man ikke må bruge redskaber af metal i en pande med teflon.
Stegespade
Stegespade (7) skal have et smidigt blad. Den største smidighed skal ligge yderst på bladet ikke ved skaftet. Det bedste materiale er rustfrit stål. Der findes også stegespader i plast (6), men de er ikke så smidige. De er beregnet til teflonpander, eftersom metal ridser teflonbelægningen.
Piskeris
Piskeris findes i flere varianter (1), men det mest almindelige er »spiralpiskeriset«. Formen gør, at det er let at komme rundt i siderne i en gryde. Det skal være af rustfrit stål og have en stor spiral, så får du større fylde på det, du pisker. Det er også lettere at gøre ren. »Bollon-piskeren« (5) er god til større mængder og til tungere piskning, f.eks. til at piske dej med.
Redskaber i træ
Trægaflen (2) er en mellemting mellem piskeris og træslev. For at få et godt greb skal skaftet være rundt og ca 20 cm langt. Gaffelenderne skal også være pænt afrundede. Foruden trægaflen findes der træskeer i forskellige størrelser samt piskeris (4) og stegespader i træ. Træskeen skal have en lige afslutning ude i skeen, så man kan komme til at røre i gryder og skåle med flad bund. Skaftet bør være afrundet uden skarpe kanter, så det er behageligt at holde på.
Opøser og hulske
En opøser (9) skal bruges, når man serverer suppe. Det er bedst, at den har et lidt stort rumindhold. Hulskeen (8) er god til at tage kød, fisk eller grønsager op af en gryde med. Hulskeen skal være stor for at være praktisk.
Der findes lignende redskaber, der anvendes på samme måde, f.eks. til at tage æg op af kogende vand.
Dejskraber
Dejskraberen (3) skal have en blød og smidig skrabedel af gummi eller plast. Gummi er det mest smidige, men påvirkes let af fedt og kan blive blødt og klæbrigt. Man bør skylle en gummiskraber straks efter brugen.
Kartoffelskræller
Kartoffelskrælleren (10) kan have et fast eller et bevægeligt blad. Fordelen ved et bevægeligt blad er, at den kan bruges af både højre- og venstrehåndede.
Skaftet skal være bekvemt at holde på. Bladet skal være skarpt og lave tynde skræller. Der findes andre typer (14), som f.eks. er gode til at skrælle gulerødder med.
Dåseåbner
Der findes forskellige typer af dåseåbnere (11). Der findes elektriske, som monteres på væggen, nogle helt enkle i metal eller nogle lidt mere avancerede med håndtag. Det vigtigste er, at dåseåbneren kan åbne alle slags dåser, både runde, ovale og firkantede.
Den skal have et godt greb og være nem at gøre ren.
Hvidløgspresser
En hvidløgspresser (12) hører ikke til det mest nødvendige, men den er god at have, hvis man anvender meget hvidløg i madlavningen. Den skal have et håndvenligt greb. Det er også godt, hvis der er også godt, hvis der følger en ekstra del med til at rense det hvidløg ud, som sætter sig i hullerne. Det letter rengøringen.
Stegetermometer
Et stegetermometer (15) bør være helt af rustfrit stål. Det anvendes både til stegning og kogning. Termometeret skal angive grader og specielle kødtemperaturer. På den måde kan man se, hvor gennemstegt eller kogt kød er.
Køkkensaks
Køkkensaksen (13) bør være af rustfrit stål og have store bekvemmelige greb. Hvis et af skærene har tænder, er det lettere at klippe.
Saksen anvendes til alt muligt lige fra at klippe persille til at klippe vingerne af en kylling. Der findes dog specielle fjerkræsakse.
Kødnåle
En kødnål bør være af rustfrit stål. Du kan anvende den til at mærke, om maden er færdig, eller om kagen er bagt.
I stedet for kød nål kan anvendes en gaffel.
Dørslag og si
Dørslaget skal være stort og rummeligt med huller både i bunden og på siderne. Det skal stå sikkert på ben eller fod, så vandet let kan løbe af. Sien skal helst være rund og af rustfrit stål. Den skal have kroge, så den kan hænge fast på kanten af f.eks. en skål. En si kan også anvendes til at purere igennem.
Skåle
Det er bedst at have skåle i forskellige størrelser både i plast og i rustfrit stål. Gode størrelser er 2, 3, 4 og 6 liter. Det er bedst, hvis nogle af skålene har en tud. Plastskåle er gode at piske i, mens rustfrie skåle er gode til f.eks. dej og fars. Glasskåle er gode til varme væsker.
Skærebræt
Bedste størrelser på et skærebræt er ca 30x40 cm. Materialet kan være bøg, birk eller plast. Plast er f.eks. god til rå kylling, da det er let at skylle rent. Det er også praktisk at have et mindre skærebræt f.eks. til løg eller brød.
Mål
Et litermål er godt at have. Det kan enten være af rustfrit stål eller gennemsigtigt plast. Gradinddelingen skal være tydelig. Hvis målet har en tud, er det lettere at hælde af. Måleskeer i plast er uundværlige, når du skal måle små mængder. De findes i størrelser til spsk, hele og halve tsk mm.
Rivejern
Et rivejern bør have både store og små huller samt en slids til at lave skiver på. Rivejernets ægge skal være skarpe og stå godt fast, d.v.s. have en bred bund. Der findes mindre rivejern beregnet til f.eks. at rive lidt ost over maden eller til at rive en muskatnød på.
Frugtpresser
Frugtpresseren skal have en høj hvælving med kraftige riller samt en skål til opsamling, der er rummelig. Frugtpressere findes både i plast og porcelæn. Små pressere i metal anvendes f.eks. ved bordet til en citronbåd.
Opdateret: 16/09/2026