Takket være den moderne fryser kan man nu nyde sæson mad hele året, og opbevare f.eks. sommerens frugter. Den har også ofte rollen som en ven i nøden ved storbag og festforberedelser. Råvarerne kræver dog næsten altid individuel behandling ved indfrysningen.
Frysning
Du kan fryse næsten alle madvarer, men de egner sig mere eller mindre godt til det.
Generelt gælder, at råvarer med højt vandindhold er mindre egnede, og omvendt.
Indpakning
Sug altid så meget luft ud af pakningen som muligt. Det hindrer misfarvning og isdannelse på råvarerne. Luk pakningen omhyggeligt, gerne med frysetape.
Fryse/kogeposer er specielle plastposer, der kan sænkes direkte i kogende vand. Det er praktisk til portionspakker og sovse.
Fryseposer, aluminiums forme og plastikbokse er også velegnede til frysning. Glasskåle kan bruges, men de er mere følsomme end andet materiale. Glasset kan have usynlige revner, hvilket kan bevirke, at de sprænger ved frysningen. For at udnytte fryseren bedst, er det en god ide at bruge bøtter, der kan stables.
Hvis strømmen svigter
Hvis råvarerne er hårde, kan de fryses igen.
Er de tøet, men stadig lugter friske, bør du tilberede dem, og bagefter enten spise det eller fryse det. Du må lade lugten afgøre, om en optøet vare skal tilberedes eller smides væk.
Optøet børnemad bør altid kasseres, og du må aldrig fryse is ned igen.
Optøning
Langsom optøning i pakningen, gerne i køleskab, giver oftest det bedste resultat. Visse råvarer kan du tage direkte fra fryseren og komme i gryde eller ovn. Med hjælp af mikroovn kan du fremskynde optøningen. Du kan også lægge det frosne i koldt vand. Brug dog aldrig varmt vand, da råvarens overflade kan begynde at koge.
TIPS
Almindeligt tape kan bruges i stedet for frysetape. Sæt altid en etiket på pakningen og skriv
indhold og dato på.
Kød
Al slags kød kan fryses.
Oksekød holder sig fint i optil 1 år, lamme- og kalvekød bør bruges inden for 9 mdr. og svinekød inden for 6 mdr.
Røget, fedt og salt kød samt pølser kan ikke holde sig så længe, ca 2 mdr. Indmad bør bruges inden for 3 mdr.
Læg smørrebrødspapir eller lign. mellem kød i
skiver, så er det lettere at dele dem ved optøningen. Beskyt evt ben på stege, så de ikke laver hul i pakningen.
Fjerkræ og vildt
Fjerkræ og vildt skal plukkes og flåes og indmaden skal fjernes inden frysning. Frys indmaden for sig, den har kortere holdbarhed.
Du bør tø fjerkræ og vildt helt inden tilberedningen. Det kan tage op til tre dage at tø en kalkun!
En kylling kan holde sig i 1 år og vildt i ca 6 mdr.
Fisk og skaldyr
Det er vigtigt, at fisk er helt friske, når man fryser dem. De bør også være skrabet, skyllet og renset.
Hel laks, som senere skal koges, kan stoppes ud med plast, så den holder faconen.
Fisk bør tilberedes frossen, for at smag og konsistens skal bevares.
Undtaget er hel laks, som skal graves eller koges.
Fed fisk bør spises inden for 3-4 mdr. fisk med hvidt kød inden for 6 mdr.
Røget fisk har en kortere holdbarhed, ca 2 mdr.
Skaldyr kan også fryses, men ikke længere end 1 år.
Frugt og bær
For frugt og bær findes forskellige frysemetoder.
Løsfrysning: vil sige, at bærrene lægges i et lag i en bradepande.
Stil panden i fryseren til bærrene er hårde og pak dem i poser - en god metode til f.eks. hindbær, jordbær, solbær, ribs og blåbær.
Frysning med sukker:
ligner løs frysning, men her pakker du bærrene lagvis med sukker i en form.
Brug 1 dl sukker pr l bær.
Denne metode egner sig til saftige bær, f.eks. jordbær i skiver.
Frysning med sukkerlage:
Lav en sukkerlage af 250-500 g sukker pr 5 l vand.
Kog op, rør rundt og lad et køle.
Kom bærrene i forme og hæld lage på så de dækkes.
Stikkelsbær, blommer, abrikoser, kirsebær samt æble- og pæreskiver er gode til denne metode.
Frysning af puré:
Lav en sødet eller usødet puré af frugt som kan fryses.
Uanset metoden har frugt og bær en holdbarhed på ca 1 år.
Grønsager og svampe
Alle grønsager bør blancheres før frysningen, hvilket bevirker at de enzymer, der ødelægger råvarernes kvalitet under opbevaringen, går til grunde.
Blanchering foregår ved, at du først dypper grønsagerne i kogende vand og så i iskoldt vand, så kogningen afsluttes.
Blancheringstiden varierer for de forskellige grønsager.
De fleste grønsager egner sig til frysning.
Agurk, salat samt radiser bør du tilberede inden frysning, f.eks. som puré.
Andre forberedelser, som at skolde, dele og udkerne grønsagerne kan variere.
Bortset fra kartofler og jordskokker som bør spises inden for 3 mdr., er opbevaringstiden 1 år.
Svampe skal renses og kan fryses hele eller delte. Vilde svampe bør før frysningen simre i egen væde, til denne er kogt ind. Morkler bør, for en sikkerheds skyld, forkoges i mindst 10-15 min i to hold vand.
Opbevaringstiden er ca 3 mdr.
Tærter, kager og brød
Alle bagte ting indeholder lidt vand, og de fryser og tør derfor hurtigt.
Pie-, mør-, og smørdeje egner sig godt til at fryse i formen. Pier kan også fryses helt færdigbagte og varmes direkte fra fryseren. Færdigdekorerede tærter bør du fryse løst indpakket.
Brug evt en kagekarton som ekstra beskyttelse.
Tærter tør bedst i stuetemperatur uden emballage, 3-4 timer. Dette gælder også kager.
Madbrød er også fryseegnede, de tør bedst i køleskabet natten over.
Madbrød har en opbevaringstid på 6-8 mdr og kager 3-8 mdr, afhængig af fedtindholdet.
Fyldte tærter bør spises inden 3 mdr.
Mejeriprodukter
Mælk og smør kan fryses og har en opbevaringstid på henholdsvis 1 og 3 mdr. (usaltet smør 6 mdr.) Fløde egner sig ikke til frysning, da den let skiller efter optøningen.
Skæreost kan fryses, men kan blive grynet efter optøningen. Det er godt at rive den inden frysning.
Bløde oste skal være modne ved frysningen, ellers bliver konsistensen gummiagtig efter optøningen. Al ost har en opbevaringstid på 3 mdr. Hytteost kan ikke fryses.
Æggehvider og æggeblommer kan fryses hver for sig. Opbevaringstiden er 6 mdr.
Færdiglavet mad
Afhængig af rettens ingredienser kan opbevaringstiden variere en del. Derfor er disse retningslinjer for holdbarheden kun vejledende.
Fiskeretter: 1 mdr.
Kødretter: 3-6 mdr.
Stege: 3 mdr.
Patéer: 2 mdr.
Kartoffelretter: 3mdr.
Pastaretter: 3 mdr.
Crêpes: 3 mdr.
Flødedesserter: 1 mdr.
Sorbeter: 3 mdr.
Sovse: 3 mdr.
Puréer: 12 mdr.
Supper: 3-6 mdr.
Krydderurter: 12 mdr.
Opdateret: 16/09/2026