Skinkebøffer fra grillen

Skinkebøffer fra grillen 

 

Med hjælp af en køkkenmaskine kan du hurtigt lave din egen fars. Krydr farsen med salt, persille og paprika og tilbered det hele på grillen. Det giver saftige bøffer med en herlig grillsmag.

Tilberedningstid: 45 min

 

# Ingredienser

til 4 portioner:

600 g hakket skinkesmåkød

2 æg

2 spsk kartoffelmel

1 løg

3-4 persillestilke

1 tsk salt

¼-½ tsk paprika

1 spsk olie

 

Serveres med en skive flødeost med hvidløg

eller peberrod samt pillekartofler, majs og ærter.

 

Skinkebøffer fra grillen

 

* Tilberedning

Skær skinkekødet i mindre stykker og kom det i køkkenmaskinen og hak det groft.

Tilsæt æg og kartoffelmel.


Skræl løgene, del dem i 3-4 stykker og kom dem i køkkenmaskinen.

Tilsæt persille, salt og paprika og kør til det er blevet en smidig fars,

men kør ikke længere, end at det lige holdes sammen.


Bøfferne bliver bedst, hvis farsen er lidt grovhakket.

Form farsen til 8 bøffer, runde eller aflange, og pensl dem med olie.


Grill bøfferne over varme gløder, til de får farve på begge sider og

er gennemstegte. Beregn ca 10 min.

 

TIPS

Du kan selvfølgelig også stege bøfferne på en stegepande,

men de får da ikke den gode grillsmag.

I stedet for ost kan du bruge creme fraiche blandet med enten hvidløg

eller peberrod.

Du skal bruge 1-1½ dl creme fraiche og enten 1 fed presset hvidløg eller

2 tsk reven peberrod samt lidt salt.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 12/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙