Marineret fyldt avocado

Marineret fyldt avocado

 
Hvad er lettere at servere end avocado, når du hurtigt og enkelt skal lave en forret. Her har vi derimod valgt et andet fyld end det traditionelle.
Tilberedningstid: 60 min, heraf 30 min til marinering.

 
# Ingredienser
4 Portioner:
150 g kogt eller grillet kyllingekød
100 g friske champignoner
½ rød peberfrugt
2 modne avocadoer
2 spsk hakket persille

 
Marinade:
2 spsk olivenolie
½ dl citronsaft
½ dl citronsaft
salt og peber
½ tsk fransk dijonsennep

 
Serveringsforslag:
Garner retten med krydderurter fx persille og små friske champignoner.

 
Marineret fyldt avocado

 

* Tilberedning

Skær kyllingekødet i meget små bidder.

Rens, skyl og hak champignonerne.

Skyl peberfrugten og fjern kernerne.

Skær den i små bidder.

 

Skær avocadoerne over på langs, fjern stenene og tag

frugtkødet op med en ske.

Skær det i små bidder.

Gem avocadoskallerne så du kan fylde dem med blandingen.
Bland avocado, kylling, peberfrugt, champignoner og hakket persille i en skål.

 
Pisk ingredienserne til marinaden sammen.
Hæld marinaden over avocadoblandingen.
Lad det stå og trække i ca. 30 min.

 
Fordel fyldet i avocadoskallerne.
Hæld lidt marinade over og server.

 

TIPS

Dette er en meget enkel forret, som du selv kan variere med forskellige

ingredienser, byt fx kyllingekødet ud med røget skinke.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 23/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙