Ungarsk gullaschsuppe

Ungarsk gullaschsuppe 

 
ca. 6 pers.

 
# Ingredienser
2 store hakkede løg
50 g ukrydret svinefedt eller 2 spsk olie
2 spsk mild paprika
1 kg oksebov
evt. 1 stk tørret knust chilipeber
500 g kartofler
½ mellemstor selleri
1-2 persillerødder
2 gulerødder
3 fed hvidløg
salt, friskkværnet peber
½ tsk kommen
2½-3 l oksebouillon/grundsuppe.

 
TILBEHØR: Brød eller flute.

 
* Tilberedning

 
Hak løgene. Skær kødet fra benet. Skær sener fra.
Skær det i 3 x 3 cm terninger. Brun løgene i fedt, til de er gyldne.
Tilsæt paprika og ½ dl bouillon og rør rundt.
Tilsæt kødet og rør i det, til det har blandet sig med løg-/paprikablandingen og
mistet farven.
Tilsæt knust paprika/chili og 3-4 dl bouillon - nok til, at kødet ikke brænder på.
Lad det koge under låg ved svag varme 1-1½ time, til det er næsten mørt.
Skær kartoflerne i både og bland dem med kødet og lad dem dampe et øjeblik,
til de er »glasklare«. Tilsæt urterne skåret i terninger, hakket hvidløg, evt.
lidt hakket sellerigrønt, salt, peber, kommen og resten af bouillonen.
Kog suppen under låg, til kød og kartofler er møre. Smag suppen til.
Server den med brød eller flute til.

 


 

Opdateret: 02/11/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙