
# Ingredienser
2-3 spsk olie, gerne olivenolie
2 store løg
2 peberfrugter
1 stor aubergine (ca. 200- 250 g)
2-3 squash (ca. 300 g)
6 store fuldmodne tomater
2 spsk hakket persille
1 spsk hakket frisk basilikum (1 tsk tørret)
2 fed hakket hvidløg
citronsaft efter smag
salt, friskkværnet peber.
* Tilberedning
Hak løgene fint.
Skær peberfrugterne i strimler, auberginen
i terninger, squashen i skiver.
Flå tomaterne, halver dem, skrab kernerne ud.
Skær tomatkødet i mindre stykker.
Damp løgene klare i olie uden at de bruner.
Tilsæt peberfrugt, aubergine og squash og damp det hele i 5
min.
Tilsæt de øvrige ingredienser og damp retten endnu 5-10 min.
Stænk lidt vand ved (så lidt som muligt), hvis grønsagerne
ikke safter nok.
Serveres naturel, varm eller kold, som frokostret eller
forret med varme grovboller eller flutes til.
Server ratatouille varm som tilbehør til kød, især velegnet
til lam og kalv,
grillstegte kyllinger samt stegt fisk.
TIPS:
Ratatouille er opfundet i Sydfrankrig, og retten er meget
velegnet til dybfrysning.
Den kan sagtens laves uden aubergine, hvis man ellers har de
andre grønsager i haven.
Brug helst store madtomater, også kaldet bøftomater eller
"aber".
De egner sig nemlig allerbedst til denne ret.
Opdateret: 29/10/2025