
Krydrede sovse til pasta er altid dejligt, men en gang imellem er det nu rart at variere med lidt mildt og blødt. Her laver du en cremet sennepssovs med sprøde champignoner - en billig og lækker festpasta.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
250-300 g pasta, f.eks. grøn tagliatelle
salt
200 g friske champignoner
1½ dl piskefløde
2 tsk lys, fransk sennep
hvid eller sort peber
1-2 spsk olivenolie
fint hakket persille
Serveres uden tilbehør eller med en enkel grøn salat.

* Tilberedning
1 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Rens og skyl champignonerne rene, tør dem og skær dem i skiver.
2 Kom champignonerne i en kasserolle og tilsæt fløde, salt og nymalet peber.
Rør rundt og varm sovsen, men højst i 30 sekunder.
Champignonerne skal stadig være sprøde.
3 Hæld pastaen i et dørslag.
Varm olien i gryden, kom pastaen tilbage og varm den godt.
4 Fordel pastaen i varme, dybe tallerkner og hæld champignonsovsen over.
Drys med persille og server.
TIPS
Til denne ret kan du anvende både lyse og mørke champignoner, eller
en anden slags svampe, f.eks. kantareller.
Andre typer pasta, der passer godt, er fuldkornsspaghetti, snegle eller tortellini.
Opdateret: 19/09/2026