Pasta fra Genua

Pasta fra Genua 

 

I området omkring Genua byder man ofte på en anderledes kødsovs til pastaen. Med kalvekød og kalvebrisler kan du byde dine venner på en unik og dejlig sovs på den dampende pasta.

Tilberedning: 45 min.

 

# Ingredienser

4 portioner:

• 200 g kalvebrissel

• 2 tsk salt

• 1 spsk fint hakket løg

• 2 spsk smør eller margarine

• 200 hakket kalvekød

• 2 dl piskefløde

• ¼ bouillonterning med kødsmag

• ½ tsk paprika

• ½ tsk timian

• 1 lille fed hvidløg

• 250-300 g pasta, f.eks. tagliatelle

 

Serveres med reven parmesanost og en enkel grøn salat til.

 

Pasta fra Genua

 

* Tilberedning

1 Kom kalvebrislen i en kasserolle, hæld koldt vand på, så

det dækker, og lad det koge op.

Hæld vandet af og hæld nyt koldt vand på, så det dækker.

Tilsæt lidt salt og lad det simre 10 min under låg.

 

2 Tag brislen op, lad den køle lidt og træk forsigtigt hinderne

af på ydersiden med hjælp af en lille kniv.

Skær brislen i små terninger.

 

3 Svits fedtstof og løg over middel varme et par min i en stegepande.

Kom kalvekødet i og svits det hele under omrøring.

Tilsæt brissel, fløde, bouillonterning, paprika og timian.

Lad sovsen simre 5 min under låg.

Pres hvidløget, tilsæt dette og smart evt til med mere salt og flere krydderier.

 

4 Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Hæld vandet fra pastaen, spul den evt med varmt vand eller varm den i lidt olie i en gryde.

Fordel pastaen i dybe tallerkner og hæld sovsen over.

 

TIPS

For at give farve og smag kan du drysse varme ærter over

pastaen, når den er lagt på tallerknerne.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 19/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙