Hvidvins-kartoffelsalat

Hvidvins-kartoffelsalat

 
Tid: 20 min. I alt: 1 time. 4 portioner

 
# Ingredienser
¾ kg kogte, kolde, pillede asparges- eller brunekartofler
4-6 stængler bladselleri, helst den lysegrønne sort
Marinade:
1 dl olie
1 dl tør hvidvin
ca. 2 spsk citronsaft
salt, friskkværnet hvid peber

 
* Tilberedning
Skær de kogte kartofler i skiver.
Skyl bladsellerien og skær den i tynde skiver på tværs.
Pisk marinaden sammen og smag den godt til med salt og peber.
Hæld den over kartofler og bladselleri.
Bland salaten godt.
Sæt den køligt ½-¾ time, så den kan suge marinaden.
Smag salaten til inden serveringen.

 
SERVERING:
Anret salaten i en skål og server den som tilbehør til
grillstegte kyllinger, skinke, roastbeef, stegt fisk med videre.

 
VARIATION AF SALATEN:
I stedet for bladselleri kan salaten tilsættes:
1. Rød eller grøn peberfrugt samt finthakket skalotteløg.
2. Rå champignonskiver, tomatbåde og hakket persille.
3. Syltet rødbede skåret i terninger og finsnittet julesalat.
Denne salat må først blandes i sidste øjeblik, ellers bliver julesalaten blød.
4. Radiseskiver, terninger af rå agurk, tomatbåde og fintklippet purløg.

 
VARIATION AF MARINADEN:
Til de anviste salater kan også bruges følgende marinader:
1. 1-1½ dl olie, 3-4 spsk citronsaft, salt, peber, 1-2 tsk fransk sennep.
2. 1-1½ dl olie, 2-4 spsk rød- eller hvidvinseddike, salt, peber,
evt. ½-1 fed knust hvidløg.
Evt. hakket kryddergrønt, hvis det passer, foruden de anviste i salatopskrifterne.

 
VARIATION AF RETTEN:

 
Varm kartoffelsalat:
¼ kg små, kogte faste kartofler,
2 mellemstore løg,
ca. 2 dl bouillon (evt. vand/terning),
ca. 30 g smør,
1-2 spsk estragon- eller anden kryddereddike,
salt, friskkværnet peber (hvid),
ca. 1 dl fløde,
fintklippet purløg, persille eller andet kryddergrønt.

 
Skær kartoflerne i skiver.
Kog de skiveskårne løg i bouillon under låg, til de er klare.
Læg kartoflerne i gryden og tilsæt smør, eddike og krydderier.
Dæmp varmen.
Kog salaten ved svag varme uden låg, til den er jævn.
Kartoflerne må endelig ikke gå i stykker.
Tilsæt fløden og kog salaten endnu 5 min.
Smag salaten til.
Anret den overdrysset med purløg, persille eller andet kryddergrønt.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙