GRILLSTEGTE TOMATER
Mellemstore tomater pensles med olie, evt. krydderolie, og grillsteges
ved ikke for stærk varme 4-7 min. Vendes ofte med grilltang.
GRILLSTEGTE PEBERFRUGTER
Peberfrugter kan grillsteges hele eller halve (rensede).
De pensles med olie og grillsteges ved ikke for kraftig
varme 8-12 min.
Pensles ofte. De halve grillstegte peberfrugter kan fyldes
med råstegte
kartoffelterninger krydret med hakket løg.
Kartoflerne fyldes i peberfrugterne lidt før disse tages af
grillen.
GRILLSTEGTE LØG
Mellemstore løg grillsteges med skallen på. De vendes ofte
under stegningen.
Når de føles bløde, er de møre, det tager 10-25 min ved ikke
for kraftig varme.
Løgene pilles, inden de spises evt. med kryddersmør.
GRILLSTEGTE, HALVE KARTOFLER
Store kartofler skrubbes grundigt og tørres.
Overfladen pensles med olie og drysses med salt og peber.
Kartoflerne lægges på grillen langs kanten, hvor varmen ikke
er så høj
med snitfladen opad. Grillsteger 25-35 min, afhængigt af
størrelsen og varmen.
Vendes og grillsteges ca. 5 min længere, til overfladen er
gylden, og kartoflen mør.
HELE BAGTE KARTOFLER
Det er nemmest at bage kartoflerne i ovnen.
Det tager lang tid og er besværligt at stege dem i gløderne
på grillen.
GRILLSTEGT AUBERGINE
Aflange, ikke for store auberginer pensles med olie og
grillsteges.
Vendes ofte. Steger 15-20 min. Flækkes. Auberginekødet
skrabes ud, og
mosen serveres med kryddersmør og groft salt.
Aubergine kan også skæres i ret tykke skiver, drysses med
salt,
trækker 15 min, aftørres, pensles med olie og grillsteges.
GRILLSTEGTE COURGETTER
Ikke for store courgetter pensles med olie og grillsteges
ca. 10 min. Vendes ofte.
GRILLSTEGTE MAJSKOLBER
Majskolberne lægges i koldt vand ca. ½ time. Tages op og
aftørres.
Dækbladene foldes ned, svøbet fjernes, og kolben pensles med
smeltet smør.
Dækbladene foldes om kolben, fastgøres i toppen med
metaldims,
og kolberne grillsteges ved ikke for kraftig varme 10-15
min. Vendes ofte.
GRILLSTEGTE CHAMPIGNON
Champignon pensles med olie og grillsteges ca. 2 min. på
hver side.
Champignon kan samles på grillspid, så de er hurtige at
vende.
GRØNSAGSSPID
Alle de nævnte· grønsager plus små, forkogte løg eller
forkogte porrestykker,
samt tykke agurkeskiver er velegnede til at grillstege på
spid.
Kan kombineres efter den valgte ret. Fx:
1. Agurkeskiver, små tomater, små stykker af løg og
indimellem evt. løvstikkeblade.
2. Aubergineterninger, stykker peberfrugt ind imellem
laurbærblade.
3. Champignon, små tomater, tykke skiver courgette imellem
salvieblade.
Grønsagsspid pensles med olie, drysses med salt og peber og
grillsteges ca. 5 min.
Vendes ofte.
Opdateret: 19/11/2025