
En stegeso, cocotte, rømergryde eller lergryde er et fad eller gryde, som anvendes til langtidsstegning i fx en ovn. Den kan anvendes både med og uden låg. Stegesoen kendes også under navne som cocotte, tagine, Römertopf eller Le Creuset, skønt disse ofte refererer til den specifikke type eller mærke stegeso. Fx er en cocotte fra Frankrig som oftest fremstillet i stentøj eller støbejern.
Historie
Stegesoen er mere end
2000 år gammel. Den stammer fra en tid, hvor man pakkede sit kød ind i ler og
placerede det i et bål for at tilberede det.
Frit oversat betyder Römertopf faktisk blot en "romersk
potte", og den blev opfundet af romeren Lucius Licinius Lucullus for ca.
2.000 år siden.
Inden du bruger din stegeso
første gang, skal den vaskes af for at fjerne evt støv og snavs.
Her bruges varmt vand
og lidt opvaskemiddel, hvorefter du giver den en tur med opvaskebørsten.
Tør den af i et
viskestykke.
Anvendelse af stegeso
- Römertopf
Når du skal anvende
din stegeso til madlavning, er det vigtigt at den først stilles i blød.
Det gør du ved at
hælde vand i både låget og underdelen, som derefter står i blød i 15 min.
Hvis ikke du stiller stegesoen
i blød, risikerer du, at den nemt flækker under brug. Så det er vigtigt at
huske! Hver gang!
Derefter hældes vandet
ud, og nu kan du komme dit kød, kylling, grønsager eller hvad du nu skal lave,
ned i din stegeso og lægge låget på.
En klassisk
fremgangsmåde er, at kødet kommes i stegesoen sammen med lidt væde, og derefter
steges i et par timer.
Derefter kan du komme
grønsager ved, og stege videre i yderligere en times tid.
Gerne uden låg det
sidste kvarter, for at opnå lidt sprødhed.
NB: Hæld aldrig kolde
væsker i den varme stegeso! Varm dem op først.
En kold stegeso må
aldrig stilles ind i en varm ovn.
Du skal altid huske,
at den ALTID skal i en kold ovn.
Det er igen af hensyn
til risikoen for at stegesoen flækker, hvis den udsættes for store skift i
temperaturen.
Så læg risten i ovnen
på næstnederste rille, stil stegesoen ind i ovnen, og skrue op på den ønskede
temperatur.
Temperatur
En stegeso skal altid
stilles i en kold ovn.
Derefter kan du skrue
op, og på fx 150°C almindelig over og undervarme, hvor varmen altså indstilles
efter at stegesoen er sat i den kolde ovn.
Du kan nu hæve
temperaturen yderligere, og tilbereder fx en kylling ved 200°C over- og
undervarme.
Du kan i anvende
stegesoen i såvel en almindelig ovn, en gasovn og sågar i en mikroovn.
Servering
Når du skal servere
maden, er det helt oplagt blot at sætte stegesoen direkte på spisebordet.
Eller rettere, stil
den på et skærebræt, da stegesoen fungerer fint som serveringsfad.
Kylling eller kød
skæres ud, og lægges tilbage i stegesoen, som derefter også holder maden varm,
da leret afgiver varme.
Husk aldrig at stille
en varm stegeso på en kold overflade, da du så risikerer den revner!
Rengøring af stegeso
Når du er færdig med
at spise, skal stegesoen selvfølgelig gøres ren.
Nu er den sikkert også
kølet så langt ned, at den kan sættes i køkkenvasken, men vær opmærksom på, at
den ikke udsættes for store temperaturudsving!
Kom varmt vand i din stegeso
med lidt opvaskemiddel, og gør den ren med en opvaskebørste eller en
skuresvamp.
Opdateret: 14/09/2025