
Guacamole mexicansk avocadodip
Avocado-mandelsauce
Gratineret agurk og tomat
Agurke-dip - græsk tzatziki
Agurkesauce
Smørstuvede agurker med
løg
Guacamole mexicansk avocadodip
(Forrest i billedet)
#
2 meget modne avocado
2-3 spsk friskpresset lime- eller citronsaft
2 spsk meget finthakket løg
2 modne tomater
3-4 spsk finthakket grøn og/eller rød peberfrugt
1-2 fed knust hvidløg
1-2 spsk olie
salt, peber
1-2 dråber Tabascos sauce
evt. 1-2 tsk friskhakket koriander eller 1 knsp stødt.
*
Flæk avocados. Pil skrællen af. Mos kødet med en gaffeller
Bland det straks med lime-/citronsaft.
Tilsæt løg, tomater befriet for kerner og skåret i små bitte
terninger,
peberfrugt, hvidløg og krydderier. Smag guacamolen til.
Sæt den koldt og tildækket indtil serveringen.
Kan pyntes med hakket persille eller koriander.
SERVERING:
Spis guacamole som dip til rå grønsager, franske kartofler,
majschips eller andre snacks.
Kan også serveres som tilbehør til røget lam/culotte eller
gravad skinke.
Som forret fyldes guacamole i udhulede tomater eller
toppes op på artiskokbunde og pyntes evt. med rejer.
Avocado-mandelsauce
#
2 modne
avocado, ca. 200 g
1-2 spsk
lime-/citronsaft
1 dl creme
fraiche
salt, hvid peber
1 stængel bladselleri skåret i små bitte terninger
25 g smuttede hakkede mandler
ca. 1½ dl piskefløde
*
Avocadokødet moses med en gaffel og blandes med citronsaft
og
cremefraiche eller findeles i en blender med de samme
ingredienser.
Tilsættes de øvrige ingredienser og smages til. Serveres
kold.
Serveres til rejer, krabber, koldrøget kylling eller andet
røget kød samt
til kogte kolde grønsager såsom asparges, broccoli eller
artiskokhjerter.
Kan også portionsanrettes over kolde pocherede/smilende æg
og
pyntes med hakket grønt eller rejer.
Gratineret agurk og tomat
(Bagest i billedet).
#
1-2 salatagurker
salt
2 spsk olie
4-6 modne tomater, 350-400 g
1-2 fed hvidløg
salt, peber
2 spsk sesamkerner.
*
Skær agurkerne i ½ cm tykke skiver. Drys dem med salt. Lad
dem trække ½ time.
Skyl og tør dem i et rent viskestykke. Rist dem hastigt i
varm olie i ca. 1 minut.
Læg dem taglagt i et oliesmurt ovnfast fad med tomatskiver.
Bland salt, peber, knust hvidløg og sesamkerner og drys det
over. Stænk med olie.
Gratiner retten på ovnristen midt i ovnen ved 225°C i 10-15
min.
Serveres som forret med kold avocadosauce, se foregående
opskrift,
og flute eller som tilbehør til kød og fisk.
Agurke-dip - græsk tzatziki
(Midt i billedet)
#
2
salatagurker
salt
1 dl
yoghurt naturel
1 dl creme fraiche
salt, peber
2-3 fed hvidløg.
*
Skræl agurkerne. Riv dem på den grove side af råkostjernet.
Bland dem med 1-2 tsk salt og læg dem til afdrypning i en
sigte 15 min.
Knug resten af væden fra i et viskestykke.
Bland yoghurt og creme fraiche. Tilsæt peber og knust
hvidløg. Bland agurkerne i.
Lad dem trække lidt heri, inden der smages til med evt. mere
salt.
Serveres som dip til crackers, franske kartofler eller rå
grønsager, eller
som i Grækenland, med groft bondebrød.
Agurkesauce
Samme opskrift som ovenstående.
Tilsæt ½-¾ dl mere af yoghurt og creme fraiche - lige meget
af hver.
Serveres til fiskepaté/-terrine, røget og stegt fisk,
grønsagsretter,
kold skinke, røget kalkun eller blot til et fad med rå
grønsager og smilende æg.
Hvidløg kan udelades eller erstattes af fintsnittet
forårsløg, kinesisk purløg eller
meget fintsnittet porre.
Smørstuvede agurker med løg
#
3-4 løg, ca. 300 g
25 g smør
3-4 dl hønsebouillon
2 salatagurker
citronsaft efter smag
salt, peber
40 g iskoldt smør.
*
Skær løg i tynde skiver. Damp dem klare i smør.
Tilsæt bouillon og kog løgene i 10 min.
Skær agurkerne i ½ cm skiver. Kog dem med løgene 3-4 min.
Hæld grønsagerne til afdrypning. Indkog lagen til det halve.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Pisk små klumper koldt smør i saucen. Hold den lige på
kogepunktet.
Læg løg/agurker tilbage i gryden og varm dem igennem.
Drys hakket persille over ved serveringen.
Serveres som tilbehør til skinke, hamburgerryg, røget/stegt fisk,
røget kalkun, stegt lever, frikadeller m.m.
Man kan også tilsætte de inderste blade fra to salathoveder,
rive de største blade i mindre stykker og varme dem i
stuvningen
sammen med løg/agurker.
Opdateret: 27/10/2025