Spidstegte kyllinger

Spidstegte kyllinger

 
Spidstegte kyllinger
Grøn salat med kartofler
Estragonkylling
Maries kartoffelsalat

 

Spidstegte kyllinger

# Ingredienser
2 kyllinger, 1000--1200 g
4 skiver citron uden skræl
1 bt. krydderurter, fx timian, basilikum,
estragon, løvstikke og citronmelisse
salt, peber
kyllingelever og -hjerte
10 g smør
krydderolie til pensling
salt.

 
TILBEHØR: Grøn salat med kartofler.

 
* Tilberedning
Tør kyllingerne indvendig med papir fra køkkenrullen.
Drys dem med salt og peber og læg citronskiver, en krydderbuket
af nævnte krydderier samt ristet kyllingelever og hjerte i kyllingerne.
Træk halsskindet ned og fastgør med kødpind. Luk kyllingen med kødpinde.
Skær de to yderste vingeled af og fastgør vinger og lår med kødpinde.
Pensl kyllingerne med krydderolie og sæt dem på det roterende spid.
Sæt spiddet på den lodrette grill og grillsteg kyllingerne 45-50 min.
Pensl dem ofte med krydderolie og drys fint salt på under stegningen.
Sæt kyllingerne tæt ved gløderne de første 5 min, og derefter længere fra.
Ryk dem tættere ved gløderne de sidste minutter, hvis de ikke er sprøde.

 
SERVERING:
Læg kyllingerne på et bræt, og skær dem i halve eller kvarte.
Server dem med grøn kartoffelsalat.

 
Krydderolie:
En dusk af de nævnte krydderurter, ca. halvt så meget timian og
løvstikke som de øvrige, ribbes for stilke og hakkes og blandes
med 1½-2 dl olie. Kan også findeles i en blender i olien.
Den olie, som ikke bruges, kan opbevares i køleskabet og
bruges til anden grillmad.

 

Grøn salat med kartofler

1 icebergsalat­hoved, ca. ½ kg nye kartofler, 2-3 tomater, 1 peberfrugt.
Olie/vineddikemarinade.
Den snittede salat blandes med kartoffelskiver, tomatbåde og
peberstrimler og blandes i en velkrydret olie/vineddike marinade.

 
VARIATIONER:

 

Estragonkylling

Kyllingerne fyldes med en stor dusk frisk estragon, 25 g smør,
2 skiver skrællet citron, salt og friskkværnet peber.
Behandles og steges som spidstegt kylling.
Pensles med olie tilsat estragon og pensles· med estragonblade dyppet i olien.
Serveres med Maries kartoffelsalat eller grøn salat med kartofler.

 
Som anvist ved estragonkylling kan enhver anden krydderurt anvendes alene,
og kyllingen får derved navn af urten.

 

Maries kartoffelsalat

Pisk en dressing sammen af:
4 spsk olie
2-3 dl ymer/ylette
2 spsk bearnaiseessens
2-3 spsk koncentreret tomatpuré
1 tsk lys dijonsennep
salt, peber
1 revet løg.

 
Vend heri:
750 g kartofler skåret i terninger
ca. 3 dl terninger af salatagurk og/eller peberfrugt.

 
Smag salaten til.
Drys hakket hårdkogt æg og persille over ved anretningen.

 


 

Opdateret: 08/11/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙