Spidstegt and

Spidstegt and

 
se også Spidstegt svinekam

 
Spidstegt and
Portioner: 3-4
# Ingredienser
1 and, 2-2½ kg renset vægt
andelever og -hjerte
4 kviste timian
evt. 6 kviste citronmelisse
3-4 sommeræbler.

 
TILBEHØR: Bouillonkartofler, brøndkarse.

 
* Tilberedning
Tag overflødigt fedt ud af anden og tør den indvendig med papir fra køkkenrullen.
Skær fedtet i mindre stykker og smelt det af ved svag varme.
Hak lever og hjerte groft og svits det i lidt af andefedtet.
Gnid anden indvendig med salt og peber og læg krydderurter, indmad og æblebåde i.
Luk den med kødpinde. Hug/skær de to yderste vingeled af og
hold vinger og lår ind til kroppen med kødpinde. Pensl den med afsmeltet andefedt.
Sæt anden på det roterende spid og sæt den tæt ved gløderne på en lodret stående grill.
Brun den 5 min. Sæt derefter spiddet så langt fra gløderne som muligt.
Spidsteg anden 1-1½ time. Pensl ofte med andefedt og drys af og til med fint salt.
Stik i låret med en kødpind. Er den saft, som kommer ud klar, er anden mør.
Er den lyserød, skal anden stege lidt længere.
Sæt spiddet tæt ved gløderne de sidste min., hvis anden ikke er sprød nok.
Tag anden af spiddet og læg den på et bræt 5-10 min, før den skæres ud.

 
SERVERING:
Skær anden ud og server den med bouillonkartofler og brøndkarse,
samt æblerne inden i anden.

 
Bouillonkartofler:
1 kg skrællede kartofler høvles på agurkehøvl og lægges i smurt alufoliebradepande.
Drys lidt salt og peber mellem lagene og hæld 1-2 dl bouillon over.
Sæt foliebakken under anden, ret tæt ved gløderne og vend formen hver 10. min.
Bland i begyndelsen af stegetiden kartoflerne med 2 gafler et par gange.
Kartoflerne er møre samtidig med anden.

 
VARIATION AF TILBEHØR:

 
Fyld kun anden med urter og indmad.
Server den med ristet groft rugbrød, groft salt, smør og en el. to slags salat.

 
VARIATION AF RETTEN:

 

Spidstegt svinekam

# Ingredienser
2 kg svinekam (mellemkam uden svær, men med spæk)
salt, friskkværnet peber
1 spsk hakket basilikum
2 tsk tør, gul sennep
1-2 fed knust hvidløg
olie.

 
* Tilberedning
Bland alle krydderierne undtagen saltet.
Gnid kødet med denne blanding, og læg det i en skål. Lad det trække to timer.
Sæt svinekammen på roterende spid.
Rør lidt olie i den væde, som har dannet sig i fadet.
Pensl kødet og drys med salt.
Det roterende spid sættes foran den lodrette grill og
steges ved ikke for kraftig varme 1-1¼ time.
Pensl ofte med olien og drys evt. med mere salt.
Spiddet sættes evt. tæt ved gløderne de sidste minutter.
Svinekammen hviler 10 min, på et bræt, inden den skæres for.
Serveres med bouillonkartofler, se and, og brøndkarse el. salat og
bagte kartofler med creme fraiche og purløg.

 
TIPS:
Svinekammen kan steges med svær.
Kun kødet gnides med krydderier. Sværen kun med salt lige inden stegningen.
Stegetid ca. 15 min længere.
Hamburgerryg steges som svinekam, ¾-1 time.

 


 

Opdateret: 08/11/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙