Tid: 30 min. I alt: 2½ time. 6-8 portioner
# Ingredienser
2 kg fersk skinke eller flæskebov uden ben og med svær
groft salt, friskkværnet peber
Til bradepanden:
6 løvstikkeblade
6-8 små, hele skalotteløg
Krydderolie:
2-3 spsk olie
5 kviste persille
6 salvieblade
2 spsk klippet purløg
2-3 kviste basilikum eller merian
1 fed hvidløg
TILBEHØR
kogte kartofler med kryddersmør
ovngratinerede tomater.
* Tilberedning
Bed evt. slagteren ridse sværen helt ned til kødet, men
endelig ikke ned i kødet.
Læg løvstikke og løgtoppe i bradepanden.
Læg stegen med svær siden nedad på urterne og hæld så meget
kogende vand
i bradepanden, at det står knap op til, hvor kødet begynder.
Kog sværen 20 min ved 160°C. Tag stegen ud.
Aftør kød og svær med køkkenrullepapir.
Gnid kødet med en blanding af salt og peber.
Drys groft salt ned i ridserne, men ikke direkte på sværen.
Det er nemmest at få saltet ned, hvis man gnider det ned med
en grydeske.
Pluk krydderurterne fri for stilke og findel dem med olie i en
blender eller se TIPS.
Krydderurteolie pensles ned i ridserne i sværen.
Sæt stegetermometer i stegen og sæt den tilbage i ovnen i
ca. 1 time,
til termometret viser 65°C. Tag stegen ud. Indstil ovnen på
225°C.
Hæld skyen fra bradepanden. Fjern urterne.
Sæt stegen tilbage i ovnen og efterbrun den, til termometret
viser 70-72°C, ca. 20 min.
Tag stegen ud og lad den hvile i 10-15 min, før den skæres
for.
SERVERING
Skær flæskestegen i tynde skiver og server den med bagte
kartofler
med kryddersmør og ovngratinerede tomater.
Kan serveres med pillekartofler og kogt blomkål.
Skyen serveres til, evt. spædt op med fløde eller rødvin.
OVNGRATINEREDE TOMATER
4 tomater halveres og drysses med blanding af:
2 spsk rasp, 1 fed knust hvidløg, 1 spsk persille.
En smørklat lægges på hver side og de gratineres i ovnen ved
225°C i 5-10 min,
mens stegen hviler.
TIPS
Mellemkam steger 40-50 min, efter at sværen er kogt.
Derefter ca. 20 min ved 225°C. Centerlemp. ca. 72°C.
Nakkekam steger ca. 50 min ved 160°, efter at sværen er
kogt.
Derefter 20-30 min ved 225°C. Centerlemp. 74-76°C.
Uden blender
hakkes urterne og blandes med olie.
Stegetermometer
er godt, så kødet ikke bliver overstegt og tørt.
Antoniusgris
skal stege ca. 15 min kortere, Centertemp. ca. 65°C
Opdateret: 17/12/2025