Pandekagedej:
180 g (3 dl) mel
1 tsk sukker
1 tsk salt
½ tsk reven citronskal
3½-3¾ dl mælk
3 æg
2 spsk øl eller vand
Til bagning:
ca. 50 g smør/margarine
se Gratinerede pandekager
(Desserter)
Pandekager med grahamsmel
150 g grahamsmel
50 g hvedemel
½ tsk salt
3 æg
4½ dl mælk
olie til stegning.
*
Pisk alle ingredienserne til en klumpfri jævning, nemmest
med elhåndpisker.
Hæld dejen i en kande. Lad den hvile i køleskabet ½ time.
Rør dejen igennem inden bagningen, og se om der skal
tilsættes mere mælk.
Hæld olie på panden, som helst skal være teflonbelagt. Varm
panden op.
Hæld lidt dej på. Begynd ved pandeskaftet og drej panden, så
dejen fordeler sig.
Bag pandekagen ved jævn varme, til den er lysebrun og
gennembagt. Vend den en gang.
Læg pandekagerne oven på hinanden, så de holder sig bløde
indtil fyldningen.
Af denne portion bliver der 12-13 pandekager, hvis pandens
bunddiameter er ca. 18 cm.
Pandekager med karryfyld
(Bagest i billedet).
#
12 færdigbagte pandekager
1 stort hakket løg
2 spsk olie
2-3 fed hvidløg
2-3 tsk karry
1 stang kanel
evt. 2 stjerneanis (kan udelades)
1 gulerod, 100 g
1 lille squash/courgette eller salatagurk, 100 g
2 stængler bladselleri
4-5 tomater, ca. 350 g
1 lille blomkålshoved, 300 g
ca. 2 dl
mælk
ca. 2 dl
bouillon
2 spsk Maizena.
Til gratinering:
2 dl creme fraiche, karry.
*
Svits det hakkede løg i olie.
Tilsæt alle krydderierne og svits dem 2 min under konstant
omrøring.
Skær gulerødder og squash/agurk i små terninger.
Skær bladselleri i 1 cm stykker.
Tilsæt alle tre grønsager og bouillon. Kog dem 5 min.
Del blomkålen i små buketter og skær tomaterne i både.
Kog disse grønsager med 5 min.
Udrør mælk med Maizena og jævn retten. Kog den 2 min.
Smag til med salt og peber. Fjern kanel og stjerneanis.
Tag 1 dl fyld fra og blend det sammen med creme fraiche
eller mos det gennem en sigte, inden det blandes.
Fordel fyldet i pandekagerne, rul dem sammen og læg dem i et
oliesmurt fad på sammenføjningen.
Hæld creme fraiche-blandingen over pandekagerne og drys med
karry.
Gratiner retten på ovnristen midt i ovnen ved 200°C i ca. 20
min.
Serveres med mangochutney samt Farfars milde salat
Spinatpandekager
(Forrest i billedet).
#
3 æg
2 dl mælk
100 g mel
salt
250 g hakket frossen spinat
peber, evt. reven muskatnød
smør til stegning.
*
Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt melet og pisk det til en
klumpfri jævning.
Sæt dejen koldt ½ time. Lad den optøede spinat dryppe godt
af i en sigte.
Bland spinaten i pandekagedejen og mærk om den har en
passende konsistens.
Den skal være lidt tykkere end normal pandekagedej.
Bag små pandekager i smør på en lille pande (ca. 12-14 cm i
diameter).
Der bliver 10-12 pandekager af denne portion.
Server pandekagerne med en klat hytteost rørt op med
hvidløg, salt og peber samt skiver af tomat drysset med forårsløg/purløg.
Serveres som forret, frokostret eller på buffet.
Spinatpandekagerne kan også serveres til tyndt skåret røget
kød og røget helleflynder eller torsk.
Maries pandekage fyld
#
12 færdigbagte pandekager.
Fyld:
4 store løg, ca. 400 g
2 spsk olie
500 g champignon
2-3 tsk mild paprika
2-3 store fed hvidløg
500 g frossen helbladet spinat (eller 1 kg frisk letdampet
spinat)
400 g hytteost
salt, peber
1 spsk friskhakket oregano (1 tsk tørret)
1 spsk friskhakket merian (1 tsk tørret).
Til gratinering:
150 g mild groftreven cheddarost eller reven mozzarellaost.
*
Skær løgene i skiver og damp dem klare i olie.
Tilsæt rensede skiveskårne champignon og svits dem til al
væden er fordampet.
Tilsæt paprika og hvidløg og bland det godt. Tag gryden af
varmen.
Knug al væden af den optøede spinat og hak den groft med en
kniv.
Hæld den i en skål og hæld champignon og hytteost over.
Bland det hele godt. Nemmest med hænderne. Smag til med
krydderier.
Fordel fyldet på pandekagerne, rul dem sammen og læg dem på
sammenføjningen i et oliesmurt fad. Drys groftreven ost over. Gratiner retten
midt i ovnen ved 200°C i ca. 20 min.
TIPS
Fyldet til pandekagerne er beregnet til alle 12-13
pandekager.
Man beregner 1 som forret, 1-2 som frokostret og 2-3 som
middagsret, evt serveret med salat.
Pandekagerne kan fryses med eller uden fyld. Men det, som
lægges over, skal først på efter at pandekagerne er optøet og lige inden de
skal i ovnen.
Opdateret: 18/10/2025