
Mango er en dejlig frugt, der både passer til søde desserter og til hovedretter, som f.eks. en karrykrydret risret med kylling og grønne ærter.
Tilberedning: 45 min.
# Ingredienser
4 portioner:
• 2 løg
• 2 spsk olie, smør eller margarine
• 1 tsk karry
• 4 dl ris, gerne naturris
• 2 dl hvidvin
• 6 dl vand
• 1 tsk salt
• 2 mangofrugter
• 1 grillet eller stegt kylling
• 1 dl ærter
• 2 spsk mandelflager
Serveres med mango chutney, der findes både som stærk og mild.

* Tilberedning
1 Pil løgene og hak dem meget fint.
Svits dem i fedtstof nogle min i en stor gryde.
Tilsæt karry, rør rundt og kom risene i.
2 Svits risene under omrøring i 20-30 sek.
Hæld vin og vand i og lad risene koge op.
Salt, rør rundt og lad det simre over svag varme med låg på i 20-25 min.
Naturris har lidt længere kogetid, se pakningen.
3 Del mangofrugterne på hver side af den store kerne.
Skær frugtkødet i både og frugtkødet i både og skær disse i centimeter store stykker. Skrab evt store stykker. Skrab evt rester på skallen af med en teske,
så det hele kommer med.
4 Fjern alle benene fra kyllingen og skær kødet i mindre stykker.
Lad ærterne tø og rist mandlerne gyldne på en tør pande.
5 Læg kyllingekød og ærter i risene, når der er 5 min tilbage af kogetiden, så det når at blive varmt.
Bland de udskrabede rester af mango i.
6 Kom risene i en skål eller lad dem blive i gryden.
Drys mango og mandler over og server.
TIPS·
Holder du af karry, kan du bruge dobbelt mængde.
Naturris kan købes i helsekostbutikker.
Opdateret: 18/09/2026