Den klassiske lasagne, men med nyt og spændende fyld. I stedet for kødsovs lægges pastapladerne sammen med en grønsagsblanding, kogt skinke og smørristede champignoner.
Tilberedning: 1 time.
# Ingredienser
til 4 portioner:
• 200 g kogt skinke i et stykke
• 100 g friske champignoner
• 5-6 dl ratatouille (Ratatouille)
• 16 forkogte lasagneplader
• 1 spsk smør eller margarine
Ostesovs:
• 5 dl mælk
• 1 spsk smør eller margarine
• 2 spsk hvedemel
• 1 tsk salt
• hvid eller sort peber
• ½ dl reven parmesanost
• 1 dl reven ost, f.eks. mozzarella
Serveres med en frisk grøn salat til.
* Tilberedning
1 Skær skinken i tynde strimler.
Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver.
Svits det hele i lidt fedtstof i ca 1-2 min.
2 Hæld mælken i en kasserolle og tilsæt fedtstof, hvedemel, salt og peber.
Lad sovsen koge op under omrøring og lad den derefter simre under låg i ca 3 min.
Rør osten i sovsen og lad den smelte.
3 Kør ratatouillen i en køkkenmaskine, så den får konsistens som en sovs.
4 Smør et ovnfast fad og hæld 1 dl ratatouille i.
Dæk med 4 lasagneplader. Hæld ratatouille over.
Læg 1/3 del af skinken og champignonerne på og hæld lidt ostesovs over.
5 Fortsæt med skiftevis at lægge lasagneplader, ratatouille, skinke, champignon og ostesovs i lag.
Afslut med ca 1½ dl ostesovs.
Bages i ovnen ved 200°C i ca 35 min.
TIPS
Ratatouille består af aubergine, zucchini, løg, peberfrugt og
tomat som steges i olie hver for sig og bagefter blandes og
steges et øjeblik sammen. Du kan erstatte ratatouillen
med en italiensk tomatsovs, som kan købes færdiglavet.
Opdateret: 18/09/2026