Man kan lave mange gode retter af lammekød, så det burde vi gøre noget oftere. Denne ret passer både til festlige lejligheder og til hverdag.
Tilberedning: 40 min.
# Ingredienser
til 4 portioner:
4 lammekoteletter
1 fed presset hvidløg
1 spsk smør eller margarine
½ tsk alm. salt eller urtesalt
½ tsk nymalet sort peber
Sovs:
2½ dl vand
2 spsk hvedemel
2½ dl creme fraiche
2 spsk hakket persille
½ tsk estragon
½ tsk kørvel
urtesalt
½ tsk provencekrydderi
sort peber
Serveringsforslag:
Råstegte kartoffelbåde, kogte gulerødder og haricots verts.

* Tilberedning
1 Giv eventuelt koteletterne nogle snit i kanten så de ikke bugter sig under stegningen.
Gnid dem med det pressede hvidløgsfed.
Steg koteletterne i stegefedtet på en stegepande i 3-4 min på hver side.
Krydr med salt og peber.
2 Læg koteletterne på et serveringsfad. Dæk dem med alufolie og hold dem varme
3 Rør vand og mel sammen og hæld det i en kasserolle.
Hæld creme fraichen i og lad det koge sagte i nogle minutter.
4 Tilsæt den hakkede persille, estragon, kørvel, urtesalt og provencekrydderiet.
Lad sovsen simre nogle minutter.
5 Smag på sovsen og krydr eventuelt med salt og peber.
Hæld sovsen i fadet ved siden af koteletterne og server.
TIPS
Lammekoteletterne kan sagtens byttes ud med svinekoteletter,
hvis man ikke bryder sig om smagen af lam.
Opdateret: 12/05/2026