Kålrabien er en nordisk grønsag, der oftest anvendes i rodmos, men som også smager godt hel eller reven. Med sin lidt skarpe smag er kålrabien udmærket at koge i bouillon sammen med røget flæsk.
Tilberedningstid: godt 1 time, heraf ca 45 min i ovnen. Til 4 portioner.
# Ingredienser
300 g røget flæsk
2 løg
1 kålrabi, ca 800 g
smør eller margarine til formen
evt ½ tsk salt
½ tsk hvid peber
2 dl bouillon med kødsmag
3 spsk fint hakket persille
persille
Serveres med rugbrød, frisk agurk og tomater.

* Tilberedning
Afpuds flæsket og skær det i strimler.
Pil og hak løgene. Svits flæsket på en tør, varm pande.
Skru ned for varmen og svits løget et øjeblik sammen med flæsket.
Tag panden fra varmen.

Skræl kålrabien og riv den på et råkostjern.
Smør et ovnfast fad og læg halvdelen af den revne kålrabi i.
Bred flæske- og løgblandingen over og dæk med resten af den revne kålrabi.
Drys evt med salt og peber mellem lagene.
Hæld bouillon over kålrabiblandingen og dæk med låg eller alufolie.
Bages ved 200°C i ca 45 min eller til kålrabien er blød, men ikke moset.
Drys gratinen med persille og server med det samme.
TIPS
I stedet for røget flæsk kan du ruge røget skinke.
Pas på at kålrabien ikke bliver alt for blød.
Hvis den gør det, går alt for mange næringsstoffer tabt.
Opdateret: 03/09/2026