Løvstikke er en krydderurt, der giver bouillon en herlig og fyldig smag. Her koger du fine skiver af laks i bouillon og serverer dem derefter i en cremet sovs med friske krydderurter - elegant og fantastisk godt.
Tilberedning: 30 min.
# Ingredienser
4 portioner:
• 1 laksehoved uden gæller
• 5 dl vand
• ½ tsk salt
• ½ tsk hvid peber
• 1 tsk fint hakket persille
• 2 dl hvidvin
• 2 store stilke løvstikke
• 4 skiver laks
Urtesovs:
• 100 g smør eller margarine
• 1 dl frisk estragon
• 1 dl citronmelisse
• 1 dl kørvel
• 1 dl basilikum
• ½ dl piskefløde
Server laksen varm med hel, dampet spinat og nye kartofler.

* Tilberedning
1 Læg laksehovedet i vandet, lad det koge op og
lad det koge med salt, peber og persille i 5-10 min.
Skum, hvis det behøves.
2 Si bouillonen og tilsæt vin og løvstikke.
Læg lakseskiverne i og lad dem simre i 10 min.
3 Lav sovsen imens. Smelt fedtstoffet i en lille kasserolle.
Skyl krydderurterne, hak dem og bland dem i fedtstoffet.
4 Pisk fløden stiv og vend den i sovsen umiddelbart
før serveringen.
5 Fordel sovsen på tallerkenerne og læg lakseskiverne oven på.
Pynt med blade fra løvstikken.
TIPS
Du kan med fordel selv dyrke løvstikke,
f.eks. i store baljer på altanen.
De friske krydderurter har en mildere smag end de tørrede.
Hvis du køber tørrede urter, husk at de kun holder aromaen
i 2-3 måneder.
Opdateret: 16/09/2026