Tid: 30 min. I alt: 1 time og 40 min. 3-4 portioner
# Ingredienser
1 dybfrossen kyllingerullesteg
40 g smør
2 tsk paprika
4 finhakkede skalotteløg
1 kvist timian
4 dl bouillon
Salt og friskkværnet peber
TILBEHØR:
råstegte kartofler eller pommes frites
brøndkarse eller salat.
* Tilberedning
Fjern papiret og brun den uoptøede rullesteg i
gyldent smør på alle sider i en tykbundet gryde.
Brun paprika og finhakkede skalotteløg med de sidste min.
Tilsæt timian og bouillon. Smag på skyen. Tilsæt salt og
peber.
Småsteg rullestegen under låg i ca. 50 min. Vend den af og
til.
Tag stegen op, når den er mør og klip nettet af.
Skær den for i ikke for tykke skiver.
Skum skyen for fedt, smag den til og server den som den er.
Kan indkoges med fløde/creme fraiche, ca. ½-1 dl.
SERVERING:
Anret rullestegen på et fad med brøndkarse.
Mere brøndkarse kan sættes på bordet.
Giv desuden råstegte kartofler eller pommes frites samt skysauce
til.
EKSTRA TILBEHØR:
4 store tomater, olie, salt og peber.
Snit et kors i hver af tomaterne.
Pensl dem med olie og drys salt og peber over.
Stil dem i et lille ovnfast fad og sæt det på ovnristen midt
i ovnen
ved 200°C i ca. 10 min eller til tomaterne er møre.
¼ kg hele champignon ristet 5 min i smør og drysset med en
anelse salt.
Tomater og champignon anrettes med rullestegen som vist på
billedet.
VARIATION AF RETTEN:
Kyllingerullesteg kan serveres på andre måder.
Kogt med urter og tillavet som frikassé.
Sprængt et døgn i saltlage og serveret med kogte grønsager
og smørsauce.
Stegt med forskellige krydderurter og serveret med bagte
kartofler og salat.
TIPS:
Dybfrossen kyllingerullesteg er et af vore fjerkræprodukter.
Det består af udbenet kyllingekød, med bacon rullet om og
pakket i et bomuldsnet, for at holde kødet sammen.
Kyllingerullestegen skal ikke optøs inden stegningen, selv
om stegetiden er lidt længere.
Der sker for stort et safttab, hvis den først tøs op.
Bliver der kyllingerullesteg tilovers, smager det dejlig
koldt som
pålæg på smørrebrød med agurkesalat til.
Opdateret: 14/09/2025