Karry-koteletter

Karry-koteletter

 
Tid: 30 min. I alt: 1 time. 4 portioner

 
# Ingredienser
8 svinekoteletter, ikke for tykke
ca. 1 spsk karry
50 g smør
salt, peber
3 finhakkede løg
2 finhakkede hvidløg
2 skrællede madæbler
1 stor eller 2 små grønne peberfrugter
3 flåede tomater
¼ lille selleri
1 tsk ingefær
1 tsk karry
ca. 3 dl bouillon
1 dl piskefløde
TILBEHØR:
Løse ris, mango chutney.

 
* Tilberedning
Vend koteletterne i tør karry.
Brun dem på panden i gyldent smør, og
læg dem i et velsmurt ildfast fad.
Drys salt og peber over.
Svits finhakket løg og finhakket hvidløg i smørret.
Tilsæt eventuelt lidt mere fedtstof.
Skræl æblerne og riv dem på den grove side af råkostjernet.
Skær peberfrugten og tomaterne i små terninger.
Riv sellerien groft.
Tilsæt alle fire dele til løgene, når de er klare og let gyldne.
Drys ingefær og karry over, og lad det hele svitse lidt.
Smag til med salt.
Fordel fyldet over og rundt om koteletterne.
Hæld bouillon og fløde i fadet.
Dæk det med låg eller folie og sæt fadet på
ovnristen midt i ovnen ved 250°C i 20-30 min.

 
SERVERING:
Server koteletterne i fadet med løse ris og mango chutney til.

 
VARIATION AF RETTEN:
Et stykke svinekam uden spæk gnides med karry.
2 fed hvidløg flækkes.
Med en urtekniv laves små lommer ind i kødet.
Hvidløgene stikkes ind.
Kødet brunes på alle sider og tages op af gryden.
Så svitses ingredienserne til fyldet, som angivet i opskriften.
Kødet lægges tilbage i gryden og bouillon og
fløde hældes ved.
Der skal beregnes lidt mere væde.
Gryden dækkes med låg og kødet småsteger ca. 1 time.
Kødet skæres for i ikke for tykke skiver og anrettes på et fad.
Fyldet tages op med hulske og fordeles over kødet.
Retten serveres med karrysaucen, løse ris og mango chutney.

 
TIPS:
Denne ret er meget velegnet at tilberede i forvejen,
enten dagen før eller om formiddagen, og så lige stege
den færdig i ovnen, når gæsterne kommer.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙