Kalveruller med ost og skinke

Kalveruller med ost og skinke 


Tid 30 min. ialt: 40 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
600 g kalvekød hakket 2 gange
½ tsk salt
4 skiver tyndskåret skinke
4 bjælker emmentaler ost
1-2 spsk mel
ca. 1 æg eller 2 æggehvider
4-6 spsk rasp
salt
1 tsk mild paprika
olie eller friturefedt til stegning, ca. 1 liter
TILBEHØR:
råstegte kartofler
grønne bønner.

 
* Tilberedning
Ælt kødet med salt. Afriv et stykke pergamentpapir og fugt det let.
Smør en fjerdedel af kødet ud på papiret i en rektangel.
Skær skinken og osten til, så det passer til kødet.
Læg det på kødet som vist på billedet. 
Der skal være ca. 1 cm kød ved siderne.
Rul kødet sammen, dvs. løs forsigtig kødet med en paletkniv, mens du ruller.
Pensl for enden af kødet med æggehvide.
Tryk kødet godt til, især for enderne, så lufthuller undgås.
Vend rullerne i mel, sammenpisket æg og rasp krydret med salt og paprika.
Sørg for, at rullerne er helt dækket med rasp.
Varm olie eller friturefedt i en frituregryde (tykbundet gryde),
til det syder omkring en tændstik.
Steg rullerne i det varme fedtstof.
Vend rullerne ret hurtigt med to gafler.
Kog dem 6-9 min, til de er gyldne.
Tag dem op med hulske, og læg dem på fedtsugende papir.

 
SERVERING:
Server kalverullerne med råstegte kartofler og grønne bønner.

 
VARIATION AF RETTEN

 
HAKKEDE WIENERSCHNITZLER:
Hakket kalvekød formes til aflange, ret tynde bøffer.
De vendes i sammenpisket æg og krydret rasp og
steges ca. 2 min på hver side i gyldent fedtstof.
Serveres med tynde skiver skrællet citron, mindst 2 skiver pro persona,
samt brasede kartofler, grønne bønner og brunet smør.

 
TIPS:
Kalverullerne kan dybfryses, men de bliver bedst, hvis de laves til,
lige før de spises.
De skal være næsten optøede, før de varmes i varm friture.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙