Tid: 10 min. I alt: 30 min. 4 portioner
# Ingredienser
2 højrebskoteletter à ca. 700 g pr. stk.
olie
75 g smør
salt, peber
TILBEHØR:
Flute, brøndkarse, tomatsalat.
* Tilberedning
Få højrebskoteletterne udskåret af tykrebet nærmest
tykkammen.
Skær nogle snit i fedtkanten, så de ikke krymper
under stegningen.
Aftør kødet med papir fra køkkenrullen.
Varm en tykbundet pande op med lidt olie, højst 1-2 spsk.
Brun koteletten under meget stærk varme på begge sider.
Tag den af panden.
Tør panden af med papir fra køkkenrullen.
Brun smørret og læg koteletterne på.
Steg dem 5-7 min på hver side, afhængigt af kvalitet,
tykkelse og
hvor rødt man ønsker kødet. Vend ofte kødet under
stegningen.
Drys salt og friskkværnet peber på mod slutningen af
stegetiden.
Læg kødet nogle minutter på forskærerbrættet, inden
udskæring,
så kødet kan samle saften.
SERVERING:
Skær kødet i tynde skiver på skrå.
Server det med lun, sprød flute, brøndkarse og tomatsalat.
TOMATSALAT:
4-6 fuldmodne tomater
2 finhakkede skalotteløg
2 spsk fintklippet purløg.
Marinade:
4-5 spsk olie
1-1½ spsk vineddike
salt, friskkværnet peber
½-1 fed knust hvidløg.
* Tilberedning
Skær tomaterne i skiver og læg dem taglagt på et fad.
Drys finhakket skalotteløg og fintklippet purløg over.
Pisk marinaden sammen, smag den til og hæld den over.
Lad salaten trække mindst ½-1 time inden serveringen.
VARIATION AF TILBEHØR:
Giv smørristede pillekartofler og blandet grøn salat til.
Kog panden af med bouillon, øl eller rødvin og tilsæt hakket løg,
timian eller basilikum og indkog pandeskyen 5-10 min.
Si skyen og smag den til med fransk Dijonsennep, salt og
peber.
Saucen kan jævnes med lidt meljævning eller piskefløde.
TIPS:
Højrebskoteletter skåret af den del af højrebet
som kaldes tykrebet har mere fedtbræmme, som bevirker,
at kødet har større smagsfylde og ikke så let bliver tørt.
Fedtet kan man jo skære af, inden man spiser det.
Prisen på koteletter skåret fra denne ende af højrebet er
også væsentligt lavere, end hvis de blev skåret fra
den anden ende.
Højrebskoteletter er også meget velegnede til grillstegning,
det være sig en havegrill, pandegrill (som vist på billedet)
eller i ovnen.
Opdateret: 19/11/2025