Hvillingefileter med cider

Hvillingefileter med cider

 

Cider er ikke så værdsat i den danske madlavning, men i dens hjemland, Frankrig, anvendes den gerne til både fiske- og kødretter. Her akkompagnerer de fine hvillingefileter i en god citronsovs.

Tilberedning: 20 min.

 

# Ingredienser

 til 4 portioner:

800 g hvillingefileter

3 dl æblecider

salt og peber

2 citroner

100 g smør eller margarine

frisk estragon eller citronmelisse

 

Serveres med hel spinat og ris eller pressede kartofler.

 

Hvillingefileter med cider

 

* Tilberedning

1 Læg hvillingefileterne i en fiskegryde eller i en almindelig gryde.

Hæld cider over og drys med salt og peber.

Lad fisken simre over svag varme i 8-10 min til den er gennemkogt.

 

2 Læg fisken på et varmt serveringsfad, men gem væden.

Pres saften ud af ½ citron og skær resten af citronerne i både.

 

3 Kom fedtstof klatvis i væden under kraftig piskning og tilsæt citronsaften.

 

4 Hæld sovsen over de varme fiskefileter og

pynt med estragonblade eller citronmelisse samt citronbåde.

Server retten med det samme.

 

TIPS

Hvis du har svært ved at få fat i hvillingefileter, kan du i stedet bruge anden fiskefilet, f.eks. torskefilet.

 

Torskegilde blev oprindeligt brugt om en stor fest (gilde), hvor fiskerne og deres familier samles om at spise en masse lækker torsk efter en god fangst. Det gør det egentlig stadigvæk, men i dag bruges det typisk mest om et møde hos Skattestyrelsen, hvis der er tvivl om tingene i oplysningsskemaet eller årsrapporten.

 


 


Ingen smileys endnu

Opdateret: 16/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙