Hvidløgsmørbrad

Hvidløgsmørbrad 


Tid: 20 min. I alt: 40 min. 4 portioner 

 
# Ingredienser
2 afpudsede svinemørbrad
2-3 fed hvidløg
2-3 kviste rosmarin eller ¼-½ tsk tørret
50 g smør
salt, friskkværnet peber
250 g rensede champignon
1-2 dl bouillon
1 ½-2 dl creme fraiche
evt. et par dråber kulør
TILBEHØR.
Tomatsalat
Lun, sprød flute.

 
* Tilberedning
Fjern sener og hinder på mørbraden.
Giv hver mørbrad et snit på langs og læg flækkede hvidløgsled og
nålene fra rosmarin ned i revnen.
Luk med kødpinde. Brun kødet i gyldent smør på alle sider.
Drys salt og peber over. Tag kødet op.
Rist rensede champignoner skåret i kvarte, indtil de er gyldne.
Tag dem op med hulske.
Læg kødet tilbage i gryden, hæld bouillon ved og lad det
småsnurre under låg 10-15 min. Tag kødet op.
Fjern kødpinde. Hold kødet varmt.
Hæld champignon og creme fraiche i gryden og kog saucen ind, til
den begynder at jævne.
Tilsæt evt et par dråber kulør og evt lidt mere bouillon.
Smag saucen til.

 
SERVERING:
Skær kødet for i skrå skiver, og anret dem på et varmt fad.
Hæld lidt af saucen over og server resten til.
Giv desuden lun sprød flute og tomatsalat til retten.
·
VARIATION AF RETTEN:
Mørbraden fyldes med finhakket brunet løg og
finhakket estragon (eventuelt tørret).
Kødet gnides med tør sennep og vendes i mel.
Brunes i smør.
Tør hvidvin eller æblecider hældes ved.
Saucen jævnes med piskefløde og
retten serveres med smørristede kartofler og grøn salat.

 
TIPS:
Svinemørbrad er det stykke kød på grisen,
som der er mindst svind ved.
Derfor synes de fleste, at det er så dejligt nemt med mørbrad.
Men det er også det stykke kød med mindst smag ved.
Derfor kan man rolig bruge mørbrad til retter med
rigelige krydderier.

 
Denne ret bør dog kun serveres til gæster,
som man ved holder af hvidløg.
Pas på aldrig at stege mørbrad for længe,
det bliver meget nemt tørt.
Brug altid rosmarin i små mængder, da den
har en meget gennemtrængende smag.

 


 

Opdateret: 14/09/2025

An unhandled error has occurred. Reload 🗙