Tid: 30 min. I alt: 2½ time. 4-6 portioner
# Ingredienser
2-2½ kg flæske stegeben
50 g smør/margarine
salt, peber
1 tsk tørret salvie eller 3-4 blade friske
ca. ½ liter bouillon
evt. jævning
SURKÅL:
1 ds surkål (1 kg ds)
1 stort madæble
2 skalotteløg
1 laurbærblad
6 hele peberkorn
salt
vand
TILBEHØR:
Surkål, kartoffelmos.
* Tilberedning
Brun benene i en tykbundet gryde, eventuelt af to gange,
så benene kan blive ordentligt brune.
Drys salt og friskkværnet peber over benene,
når de er godt brune på alle sider. Tilsæt salvie.
Hæld bouillonen i gryden og læg låg på.
Lad benene småsnurre 1½-2 timer, indtil de er meget møre.
Kødet skal være så mørt, at det næsten falder fra benene.
Tag benene op med en hulske og hold dem varme.
Skum lidt af fedtet af stegeskyen, hvis den virker meget
fed.
Udrør en spsk mel med lidt koldt vand og pisk jævningen i
skyen.
Lad saucen småkage 5 min og smag den til.
SERVERING:
Anret de stegte ben på et stort fad sammen med surkålen.
Server desuden god kartoffelmos og saucen til retten.
SURKÅL:
Hæld væden fra en dåse surkål.
Synes du, den virker for sur, kan kålen udblødes i koldt
vand
10 min og derefter hældes til afdrypning i en sigte.
Tryk væden godt fra.
Surkålen lægges i en gryde sammen med et skrællet æble
skåret i tynde både, finhakket løg, krydderierne samt ganske
lidt vand.
Lad surkålen småsnurre ½ time under låg.
Surkålen smages til med salt inden serveringen og væden
hældes fra.
VARIATION AF KRYDDERIER:
Gode ben kan krydres med laurbærblade, timian, hel
allehånde,
rosmarin eller karry i stedet for salvie.
TIPS:
Gode stegeben skal, som navnet siger, være gode.
Det vil sige, der skal være godt med kød på.
Når der i opskriften står, at benene brunes af to gange,
vil det sige, at nogle af benene brunes i fedtstoffet
og tages op, inden et nyt hold kommes i gryden.
Bruner man det ikke af to og måske tre gange,
bliver benene ikke ordentlig brune og retten mangler
noget af sin gode smag.
Opdateret: 14/09/2025