
Tid 20 min. ialt: 40 min. 4 portioner
# Ingredienser
½ kg flæskesmåkød hakket 1 gang
2 spsk revet løg
2-3 spsk mel
1-2 æggehvider eller 1 æg
2-3 dl mælk eller vand
ca. 2 tsk salt, friskkværnet peber
40--50 g smør/margarine
TILBEHØR:
Pillekartofler, brunet smør, hvidkålssalat.
* Tilberedning
Læg kødet i en røreskål og skub det lidt til side.
Rør en jævning i skålen af mel og lidt af mælken.
Rør jævningen ind i farsen lidt efter lidt.
Tilsæt æggehvide/æg, revet løg og krydderier.
Rør mere mælk i farsen.
Lad evt. farsen hvile 10-20 min i køleskabet.
Rør evt. lidt mere væske i farsen.
Brun fedtstoffet på panden.
Dyp en spiseske i det gyldne fedtstof og form farsen til
ovale boller.
Dæmp varmen, når alle frikadellerne er sat på panden.
Steg frikadellerne ca. 5 min på hver side.
Skru op for varmen, mens frikadellerne vendes.
SERVERING:
Frikadellerne serveres med pillekartofler drysset med hakket
grønt, brunet smør og for eksempel hvidkålssalat.
VARIATION CHAMPIGNONFARS:
1 portion frikadellefars, ½ kg champignon, 25 g smør/margarine,
salt, paprika.
De rensede champignon skæres i skiver og ristes let i fedtstoffet.
Drysses med lidt salt og paprika.
Når champignonerne er afkølet lidt, røres de i farsen,
som fyldes i et smurt ildfast fad.
Lidt paprika drysses over, og lidt smørklatter lægges på
farsen.
Fadet sættes i ovnen ved 175-200°C i 30-45 min, afhængig af
fadets form.
Retten serveres med flutes og salat.
Tips
Frikadeller kan også røres af halvt okse- og flæskekød.
Desuden kan farsen tilsættes 100 g hakket lever, skinke, hamburgerryg eller revne gulerødder og lidt mere væske.
I stedet for mel el. blandet med mel kan bruges havregryn, rasp og kogte mosede kartofler.
Desuden kan tilsættes 1 tsk bouillonpulver el. halvdelen af mælken udskiftes med bouillon el. rødvin.
Opdateret: 14/09/2025