Farsfyldte løg

Farsfyldte løg

 

Farsfyldte løg hører til den traditionelle husmandskost ligesom kåldolmere. Det er en dejlig ret og en god måde at variere retter med hakket kød på.

Tilberedningstid: ca 1 time. til 4 portioner. Retten er fryseegnet

 

# Ingredienser

4-6 store løg

salt

2 spsk smør eller margarine

1 dl kogevand fra løgene

½ tsk soya

tandstikkere

 

Fyld:

200 g hakket kød, gerne blandet

2 tsk kartoffelmel

½ dl fløde eller mælk

1½ spsk vand

½ tsk salt

½ tsk peber

 

Serveringsforslag:

Nykogte kartofler eller kartoffelmos samt

lidt hakkede krydderurter til at drysse over.

 

Farsfyldte løg

 

* Tilberedning

1 Skræl løgene og kog dem hele i letsaltet vand i ca 10 min.

Lad dem blive kolde.

 

2 Tilbered fyldet imens.

Bland farsen med kartoffelmel, fløde eller mælk, samt vand, salt og peber.

 

3 Skær et snit halvt igennem løgene og løsn løgbladene lidt fra hinanden.

Fjern de inderste blade og fordel farsen i løgene.

Hold løgene sammen med tandstikkere.

 

4 Smelt fedtstoffet i en stegepande og brun løgene godt over det hele.

Kom dem over i en gryde efterhånden.

Hæld kogevand smagt til med soya i gryden.

Lad løgene efterstege under låg over svag varme i ca 25 min.

 

5 Tag løgene op og fjern tandstikkerne.

Server dem direkte fra gryden sammen med skyen.

 

TIPS

Du kan hakke de inderste blade, som du fjerner, og komme dem i fyldet.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 10/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙