Farsfyldte auberginer

Farsfyldte auberginer

 

Smagsløgene pirres af duften af olivenolie, citron og hvidløg, og leder tankerne hen på herlige solskinsdage langs Middelhavet, med sommer og ferie.

Tilberedningstid: ca 1½ time. til 4 portioner

 

# Ingredienser

2 auberginer

1-2 spsk olie

½ tsk salt

1 tsk citronsaft

 

Fyld:

2 løg

1 dåse flåede tomater

1 tsk timian

2 laurbærblade

1 tsk bouillonpulver

½ bundt persille

2 spsk olivenolie

250-300 g oksefars

2 fed hvidløg

½ dl rasp

2 tomater

½ dl reven ost

 

Server med kartoffelmos eller ris samt citronbåde.

 

Farsfyldte auberginer

 

* Tilberedning

1 Skyl auberginerne, skær stilken af og del dem på langs.

 

2 Smør et ovnfast fad med olie og læg de halve auberginer i med skærefladen opad.

Drys med salt og dryp med olie og citronsaft.

 

3 Sæt fadet i ovnen ved 200°C i ca 25 min. Lad dem afkøle.

Tag derefter auberginekødet ud med en teske og hak det.

 

4 Skræl og hak løgene fint. Lad tomaterne dryppe af.

Stød timian, laurbærblade og bouillonpulver i en morter til et fint pulver.

Skyl persillen og hak den.

 

5 Varm olivenolien i en kasserolle og tilsæt løg og hakket kød.

Svits det i ca 3 min og tilsæt tomat, krydderiblanding, persille og presset hvidløg.

Lad det koge under låg i 8-10 min.

Tilsæt rasp og auberginekød. Rør godt rundt og smag til.

 

6 Læg aubergineskallerne på et ovnfast fad smurt med olie og fordel fyldet i dem.

Skyl tomaterne, skær dem i skiver og læg dem over fyldet.

Drys med reven ost. Gratiner i ca 20 min ved 225°C.

 

TIPS

Retten kan forbedres indtil gratineringen.

Opbevar fadet koldt, til det skal i ovnen.

 


 

Ingen smileys endnu

Opdateret: 10/09/2026

An unhandled error has occurred. Reload 🗙